Æblecidereddike bliver solgt som et middel mod alt fra vægttab til sure opstød. Men når fagfolk og forskere kigger på tallene, holder kun ét enkelt fund, og selv det er beskedent.
American Heart Association gennemgik i september 2024 evidensen med diætist Lindsey Wohlford fra MD Anderson Cancer Center. Hendes egen vurdering hos MD Anderson er kontant. De fleste påstande er enten forkerte eller mangler forskning nok til at kalde dem sande.
Og siden er billedet blevet endnu tyndere. Det mest citerede vægttabsstudie er trukket tilbage.
Blodsukkeret er den eneste effekt der holder
Her har evidensen faktisk fodfæste. Et oversigtsstudie fra 2021 i BMC Complementary Medicine and Therapies samlede ni forsøg og fandt et gennemsnitligt fald i fastende blodsukker på 7,97 mg/dl blandt personer der drak æblecidereddike, med de tydeligste udslag hos type 2-diabetikere.
Læs også: D-vitaminmangel starter nu: Dette anbefaler myndighederne danskere at gøre fra oktober
Northwestern Medicines diætist Bethany Doerfler bekræfter billedet, men lægger en tydelig grænse. Æblecidereddike kan hjælpe med blodsukkerkontrol som del af en balanceret kost, men bør aldrig erstatte medicin eller andre livsstilsændringer. Effekten er lille, ikke en behandling.
Vægttab: hype-studiet blev trukket tilbage
Det virale forsøg mange støttede sig til, findes ikke længere. Tidsskriftet BMJ Nutrition, Prevention & Health udgav i marts 2024 et libanesisk forsøg der viste vægttab hos overvægtige unge efter 12 uger med daglig æblecidereddike. Forlaget BMJ Group trak studiet formelt tilbage 23. september 2025.
Begrundelsen var alvorlig. Statistikere kunne ikke reproducere resultaterne, dataene viste mønstre uforenelige med reel lodtrækning, p-værdier virkede urealistisk små, og forsøget var ikke registreret på forhånd. Publikationsetisk redaktør Helen Macdonald skrev at journalister og andre ikke længere bør henvise til studiets resultater.
Én af de uafhængige eksperter, James Heathers fra Medical Evidence Project, pegede tidligt på at den mistænkeligt ensartede aldersfordeling næppe kunne stamme fra en reel randomisering.
Læs også: Forskere afslører udfordringer med sund mad blandt socialt udsatte
Med det studie ude af regnskabet står der ikke solid evidens tilbage for at æblecidereddike alene giver vedvarende vægttab.
Detox og sure opstød er myter
Detox-påstanden mangler biologisk grundlag. Nyrer og lever klarer den opgave uden hjælp fra en flaske eddike.
Vigtigere er at æblecidereddike ikke lindrer halsbrand. Northwestern Medicines Doerfler advarer om at eddiken faktisk kan forværre reflukssymptomer og ikke er terapeutisk mod syrestop. Andre bivirkninger, som Northwestern nævner ved stort dagligt indtag, er halsirritation, mavegener, kvalme og lavt kaliumniveau.
Tandemaljen er den reelle risiko
Den mest håndgribelige skade rammer tænderne. Æblecidereddike har en pH-værdi på cirka 2-3 og er så syrlig at emaljen kan blødes op ved hvert indtag. Over tid kan det slide emaljen tyndere, og tabet er permanent.
Læs også: Derfor står frugt og grønt i starten af supermarkederne
Både MD Anderson og Northwestern Medicine anbefaler derfor aldrig at drikke eddiken ufortyndet. MD Anderson råder til højst én spiseskefuld blandet op i et stort glas vand eller te, og ikke mere end én portion om dagen.
Sådan bruger du det – hvis du vil
Ønsker du at afprøve æblecidereddike, er den sikrere vej at bruge det som ingrediens frem for som drik. I dressinger, marinader og saucer får du smagen uden syrebadet på tænderne. Skal du drikke det, så fortynd altid grundigt, tag det til eller efter et måltid, og skyl munden med vand bagefter.
Har du sure opstød, type 2-diabetes eller tager du medicin i forvejen, så tal med din læge først. Æblecidereddike kan påvirke blodsukker og kaliumniveau i samspil med visse præparater.
Fundet fra evidensen er nøgternt. Én lille blodsukkereffekt, ingen dokumenteret vægttabseffekt og en reel risiko for tænderne hvis du overdriver.
Læs også: Kosten i din barndom kan give dig 69 procent lavere risiko for kræft
Læs også: Æbler tilbagekaldes fra flere danske supermarkeder
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.