Du kender sikkert vanen med en yoghurt til morgenmaden eller som et hurtigt mellemmåltid.
Mange tager den for givet, uden at tænke over, hvad bakterierne i bægret egentlig laver, når de rammer maven.
Så er spørgsmålet, om den daglige portion overhovedet mærkes i tarmen.
Den afklaring kommer blandt andet fra et lille forsøg i tidsskriftet Microorganisms, hvor forskere lod seks raske voksne spise yoghurt dagligt i 42 dage.
Læs også: Sådan kan chia frø påvirke dit blodtryk og kolesterol, hvis du spiser dem dagligt
Afføringsprøverne viste, at mængden af mælkesyrebakterien Lactobacillus steg hos deltagerne.
Den samlede bakterie-mangfoldighed i tarmen ændrede sig derimod ikke markant i løbet af forsøget.
Forsøget er lille og dermed kun en indikation. Men det peger i samme retning som bredere forskning: en daglig yoghurt kan flytte lidt på tarmens balance.
Lavere betændelse hos daglige yoghurt-spisere
En langt større undersøgelse har set på, hvad den slags daglige vane kan betyde for kroppen.
Læs også: Dit hår kan afsløre, om du mangler jern, protein eller B-vitaminer
I et studie offentliggjort i februar 2021 i Nutrients fulgte forskere 1.753 voksne fra det amerikanske Framingham Offspring Study i omkring syv år.
De, der spiste yoghurt, havde lavere niveauer af to markører for kronisk, lavgradig betændelse i blodet.
Det drejer sig om signalstoffet interleukin-6 og proteinet fibrin, som indgår i blodets størkning. Mælk og ost gav ikke samme sammenhæng.
Forskellen var målbar, men beskeden. Studiet er et observationsstudie, så det kan ikke bevise, at det er yoghurten alene, der giver effekten.
Læs også: Analyse af 22 studier: Naturlige transfedtstoffer i mælk, smør og ost skader ikke dit hjerte
Det kan være, at daglige yoghurt-spisere ellers lever lidt sundere. Men pointen holder i det store billede: yoghurt er forbundet med lidt mindre kronisk betændelse, ikke mere.
Virkningen kræver levende kulturer
Her kommer den detalje, der afgør, om din daglige portion overhovedet tæller.
Både tarm- og betændelses-effekten hænger på, at bakterierne i yoghurten faktisk er i live, når du spiser den.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet godkendte i 2010 én enkelt sundhedsanprisning om yoghurt.
Læs også: Sådan kan kanel påvirke dit blodsukker, hvis du spiser det hver dag
Den slår fast, at levende yoghurtkulturer forbedrer fordøjelsen af laktose hos personer, der har svært ved at optage mælkesukker.
For at anprisningen gælder, skal yoghurten indeholde mindst 100 millioner levende bakterier pr. gram af hver af de to klassiske yoghurtbakterier.
Det drejer sig om Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus og Streptococcus thermophilus.
Er yoghurten varmebehandlet efter syrningen, er bakterierne døde, og den effekt forsvinder.
Læs også: Sort te var forbundet med lavere risiko for hjertesygdom end grøn te
Det er derfor “levende kulturer” på etiketten er det, der afgør, om din daglige portion gør det, forskningen peger på.
Sådan tjekker du bægret
På dansk står kravet typisk som “indeholder levende mælkesyrekulturer” eller “levende yoghurtkulturer” på bagsiden af bægret.
Står der i stedet “varmebehandlet efter syrning” eller noget tilsvarende, er kulturerne slået ihjel.
Almindelig naturel yoghurt, A38, skyr og de fleste græske yoghurter i mejerikølen indeholder levende kulturer.
Dessertprodukter med lang holdbarhed, frugtyoghurter og flydende yoghurt-drikke varierer mere, så etiketten er den eneste måde at være sikker på.
En portion i omegnen af 100 til 200 gram om dagen med levende kulturer er det niveau, som den EFSA-godkendte laktoseeffekt og de to studier ovenfor arbejder i.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.