Du kender sikkert fornemmelsen af, at nogle måltider efterlader dig let, mens andre tynger dig på en ubestemmelig måde. Mange tænker på ingredienserne. Men det, der sker nede i tarmen, afhænger mindst lige så meget af, hvordan maden er fremstillet.
Et stort nyt studie fra Weizmann Institute of Science i Israel, offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine i april 2026, har kortlagt, hvordan kosten former tarmens bakterier.
Minimalt forarbejdet og næringstæt mad var den stærkeste positive forudsiger for mangfoldigheden af bakterier i tarmen. Ultraforarbejdet mad var den stærkeste negative forudsiger.
Analysen bygger på 10.068 voksne fra Human Phenotype Project. Deltagerne registrerede deres kost dagligt i en app, mens tarmbakterierne blev kortlagt via DNA-analyser af afføringsprøver.
Læs også: Jo bedre du spiser, jo lavere er din risiko for hjertesvigt årtier senere
Varieret kost nærer flere bakteriearter
Minimalt forarbejdede fødevarer er frugt, grønt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, fisk og kød uden tilsætningsstoffer. De scorer højt på det såkaldte Alternative Healthy Eating Index, som forskerne brugte som mål for en sund kost.
Det var netop dette kostmønster, der var stærkest knyttet til en rig tarmflora i studiet.
Forskerne så også sammenhænge for enkelte fødevarer. Kaffe, yoghurt og mælk var hver især koblet til bestemte bakteriegrupper, mens bananer og nødder tegnede sig for mindre karakteriserede arter.
Forarbejdningen vejer tungere end plante versus animalsk
Et af de mest overraskende fund drejede sig ikke om, hvad folk spiste. Det drejede sig om, hvordan maden var forarbejdet. Det fortæller studiets førsteforfatter Tomer Segev til Nutrition Insight.
Læs også: Protein kan betyde mere for dine knogler end kalk, tyder ny forskning på
“Forarbejdningen af maden viste sig at være en stærkere drivkraft bag tarmfloraens mangfoldighed end den klassiske opdeling i plante- og dyreføde,” siger Segev til mediet.
Forskerne fandt, at en kost baseret på uforarbejdet animalsk mad og mejeriprodukter kunne give næsten lige så stor mangfoldighed som en plantebaseret kost. Det krævede dog, at mængden af ultraforarbejdet mad var lav.
Omvendt trak et højt indtag af ultraforarbejdet mad mangfoldigheden ned, uanset om kosten ellers var baseret på planter eller kød.
Ultraforarbejdet mad dækker over industrielt sammensatte produkter som sodavand, kiks, færdigretter, forarbejdede kødprodukter og mange morgenmadsprodukter. De minder sjældent om deres oprindelige råvarer.
Læs også: Toårigt forsøg testede light-sodavand vs. vand: Her er, hvad det gjorde ved vægten
Fibrene er en nøgle til mangfoldigheden
En af forklaringerne på mønsteret ligger i fiberindholdet. Fibre fra grove grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter er den vigtigste næring for de bakterier, der lever i tyktarmen.
Når bakterierne forgærer fibrene, danner de blandt andet kortkædede fedtsyrer, der nærer tarmens celler og dæmper betændelse.
Ultraforarbejdet mad er typisk fiberfattig og indeholder i stedet raffinerede kulhydrater, tilsætningsstoffer og emulgatorer, der kan ændre miljøet i tarmen.
Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger bør kvinder spise mindst 25 gram kostfibre dagligt, mens anbefalingen for mænd er 35 gram.
Læs også: Folinsyre-tilskud virker muligvis ikke som troet mod selvmordsrisiko
Læs også: Spiser du nok bønner og linser? Ny analyse kobler bælgfrugter til lavere hjerte- og diabetesrisiko
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.