Du kender sikkert tanken. En travl aften, og pizzaen føles lettere end salaten. Mange af os veksler mellem gode og dårlige dage på tallerkenen uden at tænke så langt frem.
Et nyt studie fra ATTICA-kohorten tyder på, at kostens kvalitet hænger tydeligt sammen med risikoen for hjertesvigt årtier senere. Arbejdet er offentliggjort 11. oktober 2026 i tidsskriftet Nutrients.
Forskerne fulgte 2.159 voksne grækere, der ikke havde hjerte-kar-sygdom, da studiet gik i gang i 2001-2002. Over 20 år udviklede 241 af dem hjertesvigt, svarende til 11,2 procent.
Store forskelle mellem kostgrupperne
I gruppen med den dårligste kostkvalitet fik 20,7 procent hjertesvigt i løbet af de 20 år. I mellemgruppen var tallet 5,1 procent, og i gruppen med den bedste kostkvalitet 6,6 procent.
Læs også: Din tarmflora afspejler præcist, hvad du spiser
Forskerne vurderede kosten med et pointsystem, der scorer indtaget af 25 fødevaregrupper, både sunde og usunde. For hvert ekstra point på skalaen var risikoen for hjertesvigt cirka 3 procent lavere.
Sunde fødevarer gjorde den største forskel
Effekten var tydeligst for den del af scoren, der måler sunde fødevarer som frugt, grønt, fuldkorn og fisk. Her svarede hvert ekstra point til omkring 4 procent lavere risiko for hjertesvigt.
Den anden del af scoren, der dækker fødevarer som forarbejdet kød, slik og sukkerholdige drikke, pegede i modsat retning. Men den hang ikke uafhængigt sammen med hjertesvigt i analysen.
Observationsstudie med klare forbehold
Studiet er observationelt. Det kan vise sammenhænge, men ikke bevise, at kosten alene gør udslaget.
Læs også: Protein kan betyde mere for dine knogler end kalk, tyder ny forskning på
Forfatterne nævner selv, at kosten kun blev målt ved start, at alle deltagerne kom fra Grækenland, og at andre livsstilsvaner kan spille ind. Styrken er til gengæld det usædvanlig lange opfølgningsforløb på 20 år.
Hjertesvigt rammer tusindvis af danskere hvert år
I Danmark lever omkring 66.000 mennesker med hjertesvigt, og hvert år får mere end 11.000 flere stillet diagnosen, oplyser Hjerteforeningen. Risikoen er størst hos ældre, og nye tilfælde ses især hos personer over 75 år.
Flere tidlige tegn på hjertesvigt som åndenød, hævede ben og usædvanlig træthed forveksles ofte med almindelig aldring. Mærker du dem, kan egen læge afklare, hvad der ligger bag.
Læs også: Toårigt forsøg testede light-sodavand vs. vand: Her er, hvad det gjorde ved vægten
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.