Zink er nødvendigt for at immunforsvaret overhovedet virker. En gennemgang fra NIH’s StatPearls peger på seks konkrete tegn, som mange overser: gentagne infektioner, forsinket sårheling, hudforandringer som mundvige-eksem, hårtab med tyndt og skørt hår, nedsat smags- og lugtesans samt langvarig diarré.
Symptomerne er sjældent dramatiske i starten. Netop derfor bliver zinkmangel ofte overset og forvekslet med træthed, stress eller aldring. Men mineralet spiller en central rolle for kroppens forsvar mod bakterier og virus, og en lav status kan gøre dig mere modtagelig for almindelige infektioner.
Sådan holder zink immunforsvaret i gang
Zink indgår i dannelsen, aktiveringen og modningen af de hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner. En oversigt fra Maywald og Rink offentliggjort i Biomolecules i 2022 beskriver, at zinkmangel er forbundet med en lang række immundefekter og en øget risiko for luftvejsinfektioner, malaria, HIV og tuberkulose.
Et ældre oversigtsstudie af Prasad beskriver de immunologiske kendetegn ved zinkmangel som svind af brislen (thymus), lavt lymfocyttal og svækket antistof-respons. Zink er ifølge samme oversigt afgørende for både T- og B-celler samt for makrofagernes evne til at optage og dræbe indtrængende mikrober.
Læs også: Sådan kan det påvirke dine nyrer, hvis du tager kreatin hver dag
To milliarder mennesker rammes
WHO anslår ifølge Maywald og Rink, at omkring en tredjedel af verdens befolkning er i risiko for zinkmangel, og at cirka to milliarder mennesker på verdensplan er ramt. NIH’s StatPearls sætter tallet lidt lavere og vurderer, at 17,3 procent af verdens befolkning har utilstrækkeligt indtag, med store regionale forskelle fra 7,5 procent i højindkomstlande til 30 procent i Sydasien.
I vestlige lande gælder mangelen især de ældre. Ifølge oversigten fra 2022 er cirka 30 procent af den ældre befolkning i Vesten zinkmangelfulde.
Er du i risikogruppen?
NIH’s StatPearls fremhæver flere grupper, der har særlig risiko. Gravide og ammende har op til dobbelt så stort behov, og tab på op til 2 mg zink om dagen kan fortsætte to måneder efter fødslen. Personer med kroniske tarmsygdomme som Crohns sygdom, cøliaki eller korttarmssyndrom optager desuden mineralet dårligere.
Vegetarer og veganere er også blandt de udsatte, fordi plantekilder generelt indeholder mindre zink, og fordi fytater i korn og bælgfrugter kan hæmme optagelsen. Kroniske sygdomme som diabetes, leversygdom, seglcelleanæmi og nyresygdom øger ifølge NIH også risikoen.
Læs også: Ny forskning udfordrer udbredt frygt om kreatin
Hvad myndighederne anbefaler
Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger (NNR 2023), som ernaeringsfokus.dk beskriver med reference til DTU Fødevareinstituttet, ligger det anbefalede daglige indtag på cirka 9,5-9,7 mg for voksne kvinder og 12,4-12,7 mg for voksne mænd. Gravide har behov for omkring 11,3 mg og ammende cirka 12,6 mg dagligt.
De vigtigste kilder i dansk kost er ifølge samme opgørelse rødt kød, der bidrager med 31 procent af zinkforsyningen, mælkeprodukter og ost med 20 procent samt brød og kornprodukter med 23 procent. NIH’s StatPearls nævner desuden fisk, skaldyr, bælgfrugter, nødder og fuldkorn som velegnede kilder, mens vegetariske alternativer omfatter bønner, ærter, linser, cashewnødder og mandler.
Tilskud er ikke førstevalg for de fleste. Zink kan optages fint fra en varieret kost, og myndighederne peger på, at høje doser fra tilskud kan give bivirkninger og påvirke optagelsen af andre mineraler. Har du mistanke om mangel, eller tilhører du en af risikogrupperne, bør du tale med din egen læge, der kan vurdere behovet og eventuelt måle zinkstatus i blodet.
Læs også: Ekspert afslører den detalje, mange overser på vitaminpakken