Ny forskning tyder på, at Alzheimers sygdom ikke blot forstyrrer søvnen – den kan faktisk få næring af den. Forskere ved Washington University School of Medicine har opdaget, at hjernens indre ur mister sin rytme, når sygdommen udvikles, og det kan være med til at fremskynde dens forløb.
Hjernen mister rytmen
Mennesker med Alzheimers kæmper ofte med uregelmæssig søvn, rastløshed og træthed i dagtimerne. Disse problemer har længe været betragtet som symptomer, men forskningen peger nu på, at de kan være en del af selve sygdommens mekanisme.
Gener ude af takt
I en sund hjerne tænder og slukker hundredevis af gener i et fast døgnmønster. Men i mus med Alzheimers-lignende forandringer brød denne rytme sammen. To vigtige celletyper – mikroglia og astrocytter – mistede fornemmelsen for tid, hvilket forstyrrede hjernens vedligeholdelse og immunforsvar.
Et kædereaktionssystem
Når disse indre ure fejler, bryder koordineringen af vitale funktioner sammen. Studiet viste, at gener, som normalt hjælper hjernen med at fjerne affaldsstoffer – herunder amyloid – ikke længere arbejdede i takt. Det svækkede hjernens evne til at rense sig selv og lod skadelige stoffer ophobes.
Læs også: Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten
Mikroglia mister overblikket
Mikroglia fungerer som hjernens immunceller og bruger døgnrytmen til at styre, hvornår de rydder op. Uden denne rytme bliver affald fjernet langsommere, hvilket kan føre til hurtigere sygdomsudvikling.
Astrocytter ude af balance
Astrocytter hjælper nervecellerne med at kommunikere og bevare stabilitet, men når deres tidsstyring forsvinder, begynder de at reagere uregelmæssigt. Forskningen viser, at det skaber øget inflammation og stress i hjernen.
Klokken styrer sygdomsgener
Forskerne fandt, at omkring halvdelen af de 82 gener, der forbindes med øget Alzheimers-risiko, styres af døgnrytmen. Når den rytme bryder sammen, bliver disse gener overaktive eller ude af fase, hvilket øger risikoen for hjerneskade.
Amyloid ændrer tidsstyringen
Amyloidplakkerne skaber ikke kun kaos – de danner også nye, unaturlige rytmer i gener, der normalt er stabile. Mange af disse gener er knyttet til betændelsesreaktioner, hvilket viser, at sygdommen omprogrammerer hjernens indre ur.
Læs også: Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?
Søvnproblemer som advarsel
Tidligere studier fra Washington University viste, at søvnforstyrrelser kan opstå flere år før hukommelsestab. Dårlig søvn er ikke kun et symptom – den kan forværre amyloidophobning og derved øge risikoen for sygdommen.
Jagten på en nulstilling
Resultaterne åbner for nye behandlingsformer, hvor man forsøger at genoprette døgnrytmen i hjernens støtteceller. Hvis rytmen kan stabiliseres, kan det muligvis bremse eller mildne sygdommens udvikling.
Styrk hjernens ur
Fremtidige behandlinger kan fokusere på at styrke de naturlige rytmer gennem lysbehandling, medicin eller tidsstyrede rutiner. Målet er at hjælpe hjernen med at genfinde sin balance og derved beskytte mod amyloid og hukommelsestab.
En ny forståelse af sygdommen
Studiet peger på et paradigmeskifte: Søvnforstyrrelser er ikke kun et symptom på Alzheimers – de kan være en drivkraft. Ved at lære at nulstille hjernens biologiske ur kan forskere måske finde en ny vej til at bremse sygdommens fremmarch.
Læs også: Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre
Artiklen er baseret på informationer fra Science Daily
Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig