Du står måske foran spejlet hver dag. Ser på huden, vasker ansigtet, lægger makeup, barberer dig.
Men hvor ofte stopper du op og kigger efter forandringer? En ny plet på armen, en skygge på kinden der pludselig virker anderledes.
For de fleste er det bare hverdagens småting. Men netop det, vi vænner os til at overse, kan være dét, der ændrer alt.
Hudkræft er ikke dramatisk på overfladen. Den starter ofte i det stille og gør ikke nødvendigvis ondt.
Læs også: Læge: Disse medarbejdere rammes ofte af helbredsproblemer
Derfor opdages den alt for tit for sent. Og det er ikke kun folk med solskoldninger på Gran Canaria eller entusiaster i solarier, der rammes. Det kan ske for alle – især når år efter år med uv-bestråling har sat sine spor.
En kræftform i galopperende vækst
I både Danmark og det sydlige naboland Tyskland oplever man en støt stigning i antallet af hudkræfttilfælde.
Ifølge JydskeVestkysten så man i delstaten Slesvig-Holsten alene over 3.200 hospitalsindlæggelser relateret til hudkræft i 2023 – en stigning på over syv procent på bare ét år.
Sundhedsmyndighederne i regionen råber nu vagt i gevær og forsøger at motivere befolkningen til at tage screeningsprogrammerne alvorligt.
Læs også: Nyt studie kobler populære slankemidler til øget risiko for hårtab
Men interessen er lav. I Tyskland benyttede kun lidt over 11 procent sig af tilbuddet sidste år, og tal fra første halvdel af 2024 viser yderligere tilbagegang.
Det på trods af, at eksperter vurderer, at op mod 90 procent af hudkræfttilfælde kan kobles til langvarig eksponering for UV-stråling – enten fra solen eller kunstige kilder som solarier.
I Danmark er billedet det samme. Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 22.000 danskere hvert år får konstateret almindelig hudkræft.
Modermærkekræft, som er den mest aggressive variant, er også stigende. Her spiller blandt andet flere rejser mod solrige destinationer og en aldrende befolkning ind som forværrende faktorer.
Læs også: Læger advarer: Ignorér ikke disse symptomer på tarmkræft
Hvad du bør holde øje med
Hudkræft behøver ikke udvikle sig hurtigt. Men det betyder ikke, at den skal tages let på. Det mest skræmmende er, hvor stille den kan vokse – og hvor effektiv den bliver, hvis den ikke stoppes i tide. Derfor er det vigtigere end nogensinde at kende kroppens signaler.
Hold særligt øje med:
- Modermærker der ændrer form, farve eller størrelse
- Sår der ikke vil hele
- Pletter med ujævne kanter eller flere nuancer
- Kløe, væskende områder eller skorpedannelse på huden
Men det handler ikke kun om at se efter. Det handler også om at beskytte sig. Det betyder ikke, at du skal gemme dig for solen – men du skal respektere den.
Undgå middagssolen, brug solcreme med høj faktor, og sørg for regelmæssige pauser i skyggen. Hudens hukommelse er lang, og de solskoldninger, du fik som barn, kan vise sig som kræft 20 år senere.
Læs også: Så meget kaffe skal du drikke for at mindske risikoen for leversygdom
Kræftens Bekæmpelse oplyser, at femårsoverlevelsen ved tidligt opdaget modermærkekræft ligger på cirka 90 procent. Det er altså ikke kun vigtigt at forebygge – men også at handle hurtigt, hvis noget føles forkert.
Artiklen er baseret på informationer fra Nyheder24
Læs også: Nyt studie: Lægemiddel vendte autisme-lignende hjerneændringer på få timer