Et almindeligt udslæt eller en rød tunge kan virke harmløst. Men i sjældne tilfælde kan det være tegn på en bakteriel infektion, der hurtigt kan udvikle sig og kræve behandling. Her er de vigtigste symptomer på skarlagensfeber, du skal kende.
Feber og almen utilpashed
Sygdommen starter ofte med pludselig feber og en følelse af at være ramt af influenza. Børn kan virke trætte, sløve og have kulderystelser.
Øm hals og besvær med at synke
En af de tidligste tegn er ondt i halsen, ofte ledsaget af rødme og hævelse i området. Det kan blive smertefuldt at synke.
Hævede lymfeknuder i halsen
Man kan opleve, at der opstår hævelse eller ømhed i siden af halsen – det skyldes hævede lymfekirtler, som forsøger at bekæmpe infektionen.
Læs også: Forskere udvikler en ny måde at gøre tænder hvidere på uden at skade dem
Rød og ujævn tunge
Et meget karakteristisk symptom er den såkaldte “jordbærtunge”, hvor tungen bliver rød, hævet og fyldt med små knopper.
Ru hududslæt
Inden for et døgn eller to opstår et rødt, småprikket udslæt, som føles som sandpapir. Det begynder typisk på bryst og mave og breder sig hurtigt.
Røde kinder uden udslæt i ansigtet
Selvom udslættet ikke rammer selve ansigtet, bliver kinderne ofte meget røde, mens området omkring munden forbliver blegt.
Hud, der skaller af
Når udslættet begynder at forsvinde, vil huden typisk begynde at skalle af – især omkring fingre, tæer og lysken, næsten som efter solskoldning.
Læs også: Derfor bør allergikere holde vinduerne lukket mellem 11 og 16
Hvid belægning på tungen
Før tungen bliver rød og ujævn, kan der være et lag af hvid belægning, som senere skrælles af. Det er endnu et typisk tegn i sygdommens udvikling.
Smittefare
Skarlagensfeber er meget smitsom. Smitte kan ske via dråber fra hoste og nys, særligt inden for de første dage af sygdommen.
Antibiotika forkorter sygdomsforløbet
Behandlingen består af antibiotika, som både forkorter varigheden og mindsker risikoen for komplikationer som lungebetændelse.
Artiklen er baseret på informationer fra Mirror
Læs også: Hvordan skal din læge behandle dig efter skader og operationer? En ny blodprøve kan give svaret