Denne enkle test med dine fingre kan afsløre en skjult lungesygdom

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:


Et simpelt fleksibilitetstjek af dine fingre og led kan være langt mere afslørende end du tror. Svækkelse i kroppens bindevæv kan påvirke din vejrtrækning – og pege på skjulte sygdomme, du ikke anede, du bar rundt på.

Overstrakte led kan være en advarsel

Foto: Shutterstock.com

Hvis du let kan bøje dine fingre, albuer eller knæ mere end normalt, kan det skyldes svagt bindevæv – kroppens indre “lim”. Det kan være tegn på en underliggende tilstand, der påvirker hele kroppen, herunder lungerne.

Bindevæv spiller en central rolle for lungerne

Foto: Shutterstock.com

I modsætning til mange andre organer består lungerne i høj grad af bindevæv – faktisk op mod 25 %. Når dette væv er svækket, risikerer man nedsat støtte til luftvejene og problemer med selve åndedrætsfunktionen.

Svagt bindevæv kan føre til vejrtrækningsproblemer

Foto: Shutterstock.com

Når bindevævet i lungerne mister sin styrke og elasticitet, kan det gøre det svært at trække vejret effektivt. Det kan øge risikoen for tilstande som søvnapnø og astma, især hos personer med hypermobilitet.

Læs også: Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin

Beighton-testen afslører din fleksibilitet

Foto: Shutterstock.com

Beighton-skalaen er en ni-punkts test, der bruges til at vurdere overbevægelighed. Den omfatter bl.a. at kunne bøje lillefingeren bagud 90°, nå tommelfingeren til underarmen og røre gulvet med strakte knæ.

Scoren kan indikere hypermobilitet

Foto: Shutterstock

Voksne, der scorer 5 eller mere på Beighton-skalaen, betragtes som hypermobile. For børn er grænsen 6. Høj fleksibilitet er ikke i sig selv en sygdom, men kan være et signal om svagt bindevæv i hele kroppen.

Ehlers-Danlos syndrom er en mulig årsag

Foto: Shutterstock.com

En del personer med ekstrem fleksibilitet har Ehlers-Danlos syndrom (EDS) – en genetisk lidelse, der påvirker kroppens evne til at danne stærkt bindevæv. EDS kan føre til svag hud, løse led og øget risiko for vejrtrækningsproblemer.

Åndedrætsbesvær er almindeligt ved EDS

Foto: Shutterstock.com

Personer med EDS kan opleve nedsat lungefunktion, træthed og lav iltoptagelse, fordi bindevævet ikke understøtter luftvejene ordentligt. Det kan føre til både øvre og nedre luftvejskollaps.

Læs også: Stort studie: GLP-1-medicin som Ozempic beskytter sandsynligvis ikke mod fedmerelateret kræft

Symptomer rækker langt ud over bevægelighed

Foto: Shutterstock.com

Ud over fleksible led har mange EDS-patienter også maveproblemer, blæreforstyrrelser, kronisk træthed, smerter og koncentrationsbesvær. Det er derfor vigtigt at se på kroppen som en helhed ved udredning.

Psykiske følgevirkninger er ikke ualmindelige

Foto: Shutterstock.com

Mange med EDS har oplevet at blive overset i sundhedssystemet. Det har ført til stress, angst og depression. Kombinationen af fysiske og mentale symptomer gør det svært at få korrekt diagnose og behandling.

Der findes ingen kur – men behandling er muligt

Foto: Shutterstock.com

EDS kan ikke helbredes, men symptomerne kan lindres. Fysioterapi, støttebind og tilpasset træning kan hjælpe med at stabilisere muskler og led. Det kan også forbedre vejrtrækningen og reducere gener i dagligdagen.

Artiklen er baseret på informationer fra dailymail.com

Læs også: En kræftvaccine lavet specielt til din tumor kan blive den næste store behandling mod kræft

Læs også: Måden, du går på, kan forværre dine knæsmerter, og en simpel ændring kan lindre dem

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hvad skal du spise først på tallerkenen? Ny forskning giver svaret

Ny analyse har set på, om det gør en forskel, hvad du spiser først på din tallerken.

Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin

Et nyt engelsk studie peger på en helt bestemt periode, hvor blodsukker og vægt kan flytte sig overraskende hurtigt efter opstart af behandlingen.

Det er ikke en mirakelkur: Her er den videnskabelige effekt af daglig ingefær

Krydderiet står i de fleste danske køkkenskabe, men billedet af hvad det kan, ligger langt fra wellness-overskrifterne.

Stort studie: GLP-1-medicin som Ozempic beskytter sandsynligvis ikke mod fedmerelateret kræft

Håbet om, at vægttabsmedicinen også tog en ekstra opgave på sig, må nedtones af en ny gennemgang af næsten 100.000 patienter.

Hvad skal du spise først på tallerkenen? Ny forskning giver svaret

Ny analyse har set på, om det gør en forskel, hvad du spiser først på din tallerken.

Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin

Et nyt engelsk studie peger på en helt bestemt periode, hvor blodsukker og vægt kan flytte sig overraskende hurtigt efter opstart af behandlingen.

Det er ikke en mirakelkur: Her er den videnskabelige effekt af daglig ingefær

Krydderiet står i de fleste danske køkkenskabe, men billedet af hvad det kan, ligger langt fra wellness-overskrifterne.