Du har sikkert prøvet det. Du leder efter dine nøgler, men kan ikke huske, hvor du lagde dem. En bekendt hilser på dig, men du kan ikke komme i tanke om deres navn. I starten griner du måske af det og tænker, at det bare er stress eller træthed. Men hvad nu, hvis det sker oftere? Hvis ordene glider væk midt i en sætning, eller hvis du glemmer vigtige aftaler?
En skjult sygdom, der rammer ældre
Ny forskning offentliggjort i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia viser, at en anden form for hukommelsesforringelse, kaldet LATE (Limbic-predominant Age-related TDP-43 Encephalopathy), ofte fejldiagnosticeres som Alzheimers.
Forskere fra Alzheimer’s Association understreger, at der er et akut behov for bedre diagnoseværktøjer, så patienter får den rigtige behandling.
LATE påvirker primært ældre mennesker og udvikler sig langsommere end Alzheimers. I begyndelsen viser symptomerne sig som almindelige hukommelsesproblemer – for eksempel vanskeligheder ved at huske information efter et stykke tid, selv med ledetråde.
Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft
Men modsat Alzheimers forbliver korttidshukommelsen ofte relativt intakt i de tidlige stadier.
Forskellen mellem de to sygdomme er afgørende, fordi Alzheimers typisk påvirker flere kognitive funktioner tidligt i forløbet, mens LATE i højere grad kun påvirker hukommelsen i en længere periode, inden andre symptomer opstår.
Hvordan kan man kende forskel?
Selvom LATE og Alzheimers ligner hinanden, er der nogle forskelle, som forskere mener kan hjælpe med at skelne mellem dem:
- Hukommelsestabet i LATE er mere fokuseret på forsinket genkaldelse – det vil sige, at en person har svært ved at huske noget efter en pause, selv med hints, men deres umiddelbare hukommelse fungerer nogenlunde normalt.
- Alzheimers rammer bredere – sygdommen angriber ofte flere dele af hjernen hurtigere, hvilket betyder, at patienter tidligt oplever problemer med planlægning, sprog eller orientering.
- Hippocampus-atrofi spiller en rolle – forskere mener, at hjernescanninger kan vise forskelle i svind af hippocampus (hjernens hukommelsescenter). I LATE ser atrofi-mønstret ofte anderledes ud end ved Alzheimers.
For at diagnosticere LATE bruger forskere ofte en kombination af hukommelsestests, hjerne-scanninger og udelukkelsesmetoder.
Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus
Der findes endnu ingen specifikke biomarkører for LATE, men hvis en person udviser demenssymptomer og ikke har de typiske Alzheimer-biomarkører (som amyloid-plak i hjernen), kan LATE være en sandsynlig diagnose.
Hvad betyder det for fremtiden?
Den store udfordring er, at mange nye behandlingsmetoder for demens er målrettet mod Alzheimers – ikke LATE. Det betyder, at patienter med LATE risikerer at få medicin, der ikke virker optimalt for deres sygdom.
Forskere efterlyser derfor bedre screeningsmetoder og mere målrettede behandlingsmuligheder.
For patienter og pårørende er det vigtigt at kende til denne sygdom, så de kan insistere på grundige undersøgelser, hvis de oplever hukommelsesproblemer.
Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus
Hvis man får stillet en forkert diagnose, kan det nemlig betyde, at man ikke får den mest effektive behandling eller de rette støttetiltag.
Selvom LATE stadig er relativt ukendt, arbejder forskerne på højtryk for at give sygdommen den opmærksomhed, den fortjener.
I takt med at befolkningen bliver ældre, er det afgørende at kunne skelne mellem forskellige demensformer – ikke mindst for at forbedre livskvaliteten for de mennesker, der rammes af hukommelsessvækkelse.
Artiklen er baseret på informationer fra Medical Daily.
Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter
Læs også: Sukkerfri produkter er ikke altid sundere, ifølge ekspert