En ny rapport kaster lys over et paradoks i danskernes sundhed: Jo højere uddannelse, jo højere alkoholforbrug – men det er de lavtuddannede, der bliver mest syge.
Her får du de vigtigste pointer fra undersøgelsen, der vender op og ned på det, vi troede, vi vidste.
De veluddannede drikker mest
Flere med videregående uddannelser overskrider de anbefalede genstandsgrænser end personer med kortere skolegang. Det gælder både kvinder og mænd – og især blandt ældre i de rigeste egne af landet.
De lavtuddannede bliver hårdest ramt
Selvom de drikker mindre, er det personer med korte uddannelser, der oftest oplever alvorlige helbredskonsekvenser af alkoholforbrug. De har dårligere prognoser og højere dødelighed, selv ved et moderat indtag.
Læs også: Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring
Livsstil spiller en kæmpe rolle
Forskellen i helbred handler ikke kun om alkohol – men også om kost, motion og arbejdsmiljø. Belastende job og ringere adgang til sundhedsydelser gør lavtuddannede mere sårbare over for alkoholens effekter.
Din postnummer siger også noget om dit forbrug
I kommuner som Gribskov, Gentofte og Frederiksberg er andelen af borgere med et højt alkoholforbrug markant større end i for eksempel Ringkøbing-Skjern eller Holstebro. Alkoholkulturen varierer kraftigt geografisk.
Vinen flyder mest i Nordsjælland
Det er især de velstillede over 65 år i hovedstadsområdet, der skiller sig ud. De drikker mest – ofte vin – og er med til at trække gennemsnittet op for hele landet.
Brystkræft er en undtagelse
Højtuddannede kvinder får oftere konstateret brystkræft – men overlever oftere, fordi de kommer hurtigere i behandling og har bedre adgang til opfølgning. Her slår uligheden igennem på en anden måde.
Læs også: Derfor ses flere tilfælde af maveonde i december – og sådan mindsker du risikoen
Alkohol er ikke den eneste ulighed
Rapporten dokumenterer også social skævhed i rygning, tandsundhed, ensomhed, kræftscreeninger og type 2-diabetes. Fællesnævneren? Det er næsten altid dem med færrest ressourcer, der rammes hårdest.
Flere tiltag – men for lidt handling
Forskere peger på, at selvom social ulighed har været i fokus i årevis, er der stadig ikke sket nok. Tiltagene mangler gennemslagskraft, især blandt de grupper, der har mest brug for hjælp.
Det er politisk sprængstof
En stor udfordring er, at løsninger som højere priser på alkohol og usunde fødevarer kan være upopulære blandt vælgere – og derfor svære at få igennem politisk, selvom de kunne virke.
Det omvendte sundhedssystem
Flere speciallæger og kortere ventetider findes i de områder, hvor befolkningen i forvejen har det bedste helbred. Samtidig er sundhedsydelser mindst tilgængelige i områder med størst behov – som på Lolland og dele af Vestjylland.
Læs også: Palliative plejer: Hvad mennesker oftest fortryder ved livets afslutning
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: Knoglesundhed handler ikke kun om mælk – disse grøntsager bidrager også