Du bruger dem måske hver morgen eller efter en lang arbejdsdag foran skærmen. Øjendråber, der lindrer tørhed og irritation, føles som en uskyldig løsning.
Men i virkeligheden kan de være en del af problemet – uden du opdager det før sent.
Skjulte stoffer, ingen holder øje med
Mange forbrugere og endda nogle læger tror, at kunstige tårer automatisk er skånsomme og sikre.
Men en ny analyse fra forskere ved Københavns Universitet viser, at omkring 40 procent af de kunstige tårer, man kan købe eller få ordineret, indeholder konserveringsmidler, som over tid kan skade øjet.
Læs også: Ozempic og kræftfrygt: Nordiske data med knap 100.000 brugere peger i én retning
Disse midler er tilsat for at forhindre bakterier i at vokse i flasken – men det, de gør ved øjets celler, er langt mindre harmløst.
Laboratorieforsøg har vist, at celler dør, når de udsættes for visse typer konserverede øjendråber. Det skaber irritation, nedbryder den beskyttende tårefilm og kan forværre symptomer som svie, tørhed og tåreflåd.
Ingen grund til at bruge dem – og alligevel gør vi det
Ifølge professor i øjensygdomme Miriam Kolko er det især konserveringsmidlet benzalkoniumklorid, der er problematisk.
Det er kendt fra rengøringsmidler og bruges stadig i en lang række øjendråber i Danmark. Men i dag findes der alternativer: moderne filtreringssystemer, der holder bakterier ude – uden behov for konserveringsstoffer.
Læs også: Hvad dit spædbarn spiser det første år kan påvirke risikoen for eksem
Det får forskere til at stille spørgsmål: hvorfor findes disse stoffer stadig i produkter til daglig og langvarig brug?
Nogle medicinalfirmaer svarer, at produktionsændringer er svære. Andre har ikke reageret.
Men virkeligheden er, at øjne, der allerede er sårbare – som hos patienter med grøn stær eller kronisk tørhed – udsættes for stoffer, der potentielt forværrer deres tilstand.
Det kan du selv gøre
Du behøver ikke vente på et forbud. Som forbruger kan du selv vælge produkter uden konserveringsmidler. Læs ingredienslisten på pakkerne, og spørg din læge eller apoteket, hvis du er i tvivl. Her er, hvad du bør holde øje med:
Læs også: Mæslingeudbrud er det værste siden 1991: Nu er fem mennesker døde
- Undgå produkter med benzalkoniumklorid (BAK) og cetrimid
- Vælg enkeltpakkede dråber eller produkter mærket “uden konserveringsmiddel”
- Brug ikke konserverede dråber flere gange dagligt i længere perioder
Flere øjenlæger anbefaler allerede, at man bruger ukonserverede produkter, når det er muligt. Men viden mangler stadig bredt – og alt for få ved, hvad de faktisk putter i øjnene.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: To er sigtet for at sælge falsk Ozempic i USA: Sådan spotter du uoriginale præparater
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.