Kræft og kræftbehandling medfører ofte bivirkninger som træthed, søvnproblemer og psykiske udfordringer. Men ifølge forskere er der konkrete ting, du selv kan gøre for at få det bedre – og måske endda leve længere.
Motion kan give dig flere leveår
Selv moderat fysisk aktivitet har vist sig at forlænge livet hos kræftpatienter. Det styrker immunforsvaret og mindsker træthed, angst og bivirkninger fra behandling. En rask gåtur i 30 minutter fem gange om ugen kan gøre en mærkbar forskel.
Mindfulness dæmper angst og depression
Mental sundhed spiller en vigtig rolle under kræftbehandling. Mindfulness – en teknik hvor du træner din opmærksomhed i nuet – kan reducere symptomer på depression og muligvis også nedsætte inflammation, som er forbundet med øget dødelighed.
Spis dig ud af den onde cirkel
Mange patienter mister appetitten, hvilket kan føre til fejlernæring og forværring af bivirkninger. Ved at vælge energitæt og nærende mad, spise små måltider i løbet af dagen og eksperimentere med nye retter, kan man bryde den negative spiral.
Læs også: Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter
Vand holder kroppen i balance
Kvalme, opkast og diarré kan føre til væskemangel. Tilstrækkeligt væskeindtag – særligt koldt vand med is – kan mindske symptomer og hjælpe med at genskabe smagssansen, som ofte forstyrres under behandling.
Skab faste søvnvaner
Halvdelen af kræftpatienter døjer med dårlig søvn. Ved at gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag, undgå koffein før sengetid og være fysisk aktiv i dagtimerne, kan søvnkvaliteten forbedres. Kognitiv adfærdsterapi kan også hjælpe mod tankemylder.
Fokuser tidligt på mental trivsel
Psykiske belastninger som sorg, frygt og ensomhed bør ikke undervurderes. Tidlig støtte fra psykolog eller deltagelse i patientgrupper kan styrke det mentale beredskab gennem hele forløbet.
Skær ned på stærkt forarbejdet mad
Ultraforarbejdede fødevarer kan forværre betændelsestilstande og træthed. Vælg i stedet friske, uforarbejdede råvarer, som understøtter kroppens naturlige helingsprocesser.
Læs også: Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose - her er årsagen
Let træning er stadig effektiv
Er kræfterne små, kan blid bevægelse som yoga eller udstrækning gøre en forskel. Det handler om at holde kroppen i gang uden at presse sig selv unødigt.
Dagslys hjælper døgnrytmen
Sollys i dagtimerne er med til at stabilisere din indre døgnrytme. Har du svært ved at sove, kan en tur udenfor eller tid ved et vindue forbedre både humør og søvn.
Få hjælp til din kostplan
En klinisk diætist kan udarbejde en individuel kostplan, der hjælper dig med at få dækket dit næringsbehov og undgå vægttab under behandling. Det er en støtte, mange patienter ikke ved, de har ret til.
Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab
Læs også: Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever - hvad du bør vide
Læs også: Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.