Et internationalt forskerhold har opdaget et hidtil ukendt virus i brasilianske flagermus. Fundet har vakt opsigt, fordi det genetisk minder om det virus, der udløste covid-19-pandemien. Her er, hvad forskerne indtil videre har afsløret om opdagelsen.
Fundet i brasilianske flagermus
Det nye virus, kaldet BRZ batCoV, blev identificeret hos Parnell’s mustache-bat – en flagermusart, der lever i Syd- og Mellemamerika.
Indsamlet før pandemien
De prøver, hvor virusset blev fundet, blev faktisk taget i 2019, inden udbruddet af covid-19. Det viser, hvor mange uopdagede virusser der stadig findes i eksisterende prøver.
En helt ny virusgruppe
Genetiske analyser afslørede, at virusset adskiller sig så meget fra kendte typer, at det udgør en ny undergruppe inden for betacoronavirus-familien – den samme gruppe som SARS, MERS og covid-19.
Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig
Har en vigtig fælles egenskab
Virusset indeholder en såkaldt furin-kløvningsside i sit spike-protein – den samme struktur, som gjorde SARS-CoV-2 særligt god til at trænge ind i menneskeceller.
Spike-proteinets rolle
Kløvningssiden fungerer som en “adgangsnøgle”, der hjælper virus med at binde sig til celler. Denne egenskab er årsagen til, at fundet vækker særlig bekymring.
Resultat af internationalt samarbejde
Forskerne bag opdagelsen kommer fra flere lande og har undersøgt 70 flagermus som led i et globalt projekt om dyrevirusser.
Mangel på forskning i Sydamerika
Langt de fleste studier af flagermusvirusser stammer fra Asien og Afrika. Derfor er fundet i Brasilien vigtigt for at forstå, hvor bredt coronavirusser faktisk findes.
Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel
Ikke farligt for mennesker – endnu
Der er foreløbigt ingen tegn på, at BRZ batCoV kan smitte mennesker, men den genetiske opbygning viser, at det potentielt kunne udvikle sig til det.
Et indblik i virusudvikling
Studiet giver forskerne ny viden om, hvordan virusser naturligt ændrer sig, og hvordan små mutationer kan gøre dem mere eller mindre smitsomme.
Resultaterne er endnu ikke godkendt
Undersøgelsen er offentliggjort som et foreløbigt forskningsoplæg på platformen bioRxiv og mangler stadig fagfællebedømmelse.
Et klart signal til verden
Forskerne mener, at fundet viser behovet for langt større overvågning af dyrevirusser globalt – især i regioner, hvor forskningen hidtil har været begrænset.
Læs også: Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre
Artiklen er baseret på informationer fra Nyheder24
Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter