For mennesker med en rygmarvsskade er tabet af bevægelse ofte det mest synlige tegn.
Men bag den manglende respons i kroppen fortsætter noget andet i stilhed. Hjernen prøver stadig at bevæge sig. Det er netop denne skjulte aktivitet, forskere nu er begyndt at lytte mere nøje til.
Ny forskning peger på, at lammelse ikke betyder, at hjernen har opgivet forbindelsen til kroppen.
Når intentionen stadig er der
Ved mange rygmarvsskader er det ikke hjernen eller musklerne, der er ødelagt. Problemet opstår, fordi signalerne mellem dem bliver blokeret i rygmarven.
Læs også: Disse fysiske symptomer kan være tegn på en hjernetumor
Alligevel fortsætter hjernen med at sende kommandoer, som om bevægelsen stadig var mulig.
Et internationalt forskerhold fra universiteter i Italien og Schweiz har undersøgt, om disse signaler kan opfanges ved hjælp af EEG, en metode der måler hjernens elektriske aktivitet via sensorer på hovedbunden.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet APL Bioengineering og formidlet af American Institute of Physics.
En vej uden kirurgi
I modsætning til tidligere forsøg, der ofte har krævet indopererede elektroder i hjernen, fokuserer denne tilgang på en ikke-invasiv løsning.
Læs også: Kollagen fjerner ikke rynker, viser nyt studie
EEG-hjelme gør det muligt at registrere, hvornår en person forsøger at bevæge sig, uden kirurgiske indgreb.
Forskerne fandt, at systemet kunne skelne mellem, hvornår patienter forsøgte at bevæge deres ben, og hvornår de var i ro.
Det åbner for, at signalerne i fremtiden kan sendes videre til rygmarvsstimulatorer, som aktiverer nerverne under skaden.
Fremskridt med begrænsninger
Metoden kan endnu ikke genkende præcise bevægelser som at gå eller rejse sig. Signaler fra benene opstår dybt i hjernen og er sværere at opfange. Maskinlæring har forbedret resultaterne, men teknologien er stadig under udvikling.
Læs også: Blodprøver kan give indblik i sandsynligheden for at blive 100 år
Forskerne understreger, at der er tale om et tidligt skridt. Men studiet viser noget afgørende: selv når kroppen er lammet, forsøger hjernen stadig at handle.
Kilder: ScienceDaily og AIP