Antibiotika er noget, de fleste tager for givet. Først når en infektion ikke længere reagerer på behandling, bliver problemet konkret.
Pludselig føles moderne medicin skrøbelig, og løsningerne færre end forventet. Netop derfor leder forskere i stigende grad efter svar uden for de klassiske laboratorier.
Nogle af de mest opsigtsvækkende spor viser sig nu at komme fra et sted, de færreste ville lede.
Naturens lange forspring
Forskere fra Auburn University har vendt blikket mod myrer, små insekter der lever tæt sammen i miljøer, hvor sygdom ellers hurtigt kunne sprede sig.
Læs også: Hjertelæge advarer om brug af visse håndkøbsmedicin i influenzasæsonen
Under ledelse af entomologen Clint Penick har et forskerhold undersøgt almindelige myrearter fra det sydøstlige USA, herunder arter, som lever tæt på mennesker i haver og byområder.
Myrekolonier har brugt kemiske forsvarsmekanismer i titusinder af millioner år. Alligevel ser de ikke ud til at have udløst den massive resistensudvikling, som menneskets brug af antibiotika har skabt på under et århundrede. Det var netop dette paradoks, forskerne ønskede at forstå.
Studiet, som er offentliggjort i Biological Journal of the Linnean Society, peger på, at myrernes strategi adskiller sig markant fra den menneskelige tilgang.
Mange midler, præcis brug
I stedet for at satse på ét stærkt stof anvender myrer flere forskellige antimikrobielle forbindelser.
Læs også: Forskere har analyseret, hvordan kimchi påvirker immunforsvaret
Forsøg viste, at udtræk fra de samme myrearter kunne ramme forskellige typer mikroorganismer, hvilket tyder på en bred, men kontrolleret kemisk værktøjskasse.
Endnu vigtigere er præcisionen. Nogle forbindelser virker mod svampe, andre mod bestemte bakteriegrupper.
Den selektive tilgang minder om et mål, som moderne medicin stadig kæmper med: at bekæmpe sygdom uden at skade unødvendige mikroorganismer og samtidig mindske risikoen for resistens.
I laboratoriet viste myreudtræk sig også effektive mod Candida auris, en alvorlig og lægemiddelresistent svamp, der har givet store udfordringer på hospitaler verden over.
Læs også: Feber før jul? Sådan skelner du mellem influenza og Covid
Perspektiver for fremtidens medicin
Forskerne peger ikke på myrer som en hurtig løsning på antibiotikakrisen. I stedet fremhæver de dem som et biologisk forbillede.
Kombinationen af kemisk mangfoldighed og målrettet brug kan forklare, hvorfor myrernes forsvar har fungeret i millioner af år.
Næste skridt bliver at kortlægge de konkrete stoffer og forstå, hvordan myrer regulerer deres brug.
På længere sigt kan den viden bidrage til udviklingen af nye lægemidler eller mere bæredygtige behandlingsstrategier.
Læs også: Puden kan være nøglen til bedre søvn – men bliver ofte overset
Midt i kampen mod resistente infektioner kan svaret vise sig at ligge i naturens egne, velafprøvede løsninger.
Kilder: News Medical
Læs også: Forskere har fundet et protein, der kan forlænge livet – i hvert fald hos dyr