En britisk patient med sclerose har som den første fået en banebrydende behandling, der kan ændre måden, vi forstår autoimmune sygdomme på. Forskerne håber, at den nye terapi kan bremse – og måske helt standse – sygdommens udvikling.
En historisk milepæl
På University College London Hospitals (UCLH) har forskere for første gang givet en patient med multipel sclerose en eksperimentel behandling kaldet CAR T-celleterapi.
Et gennembrud i forskning
Behandlingen er udviklet af forskere fra University College London og bygger på den samme teknologi, som tidligere har vist sig effektiv mod blodkræft.
Personlig medicin i praksis
CAR T-celleterapi udnytter patientens egne immunceller, som omprogrammeres i laboratoriet, så de kan angribe de celler, der skader kroppen – i dette tilfælde de B-celler, der driver scleroseangrebet.
Læs også: Derfor kan morgenkaffen sende dig hurtigt på toilettet
Håbet om varig virkning
Forskere håber, at én enkelt behandling kan føre til langvarig ro i sygdommen og forhindre yderligere forværring af symptomerne.
En patient baner vejen
Den første patient, 37-årige Emily Henders, har netop modtaget infusionen og forventes snart udskrevet. Hun deltager som led i det tidlige kliniske forsøg AUTO1-MS1.
Fra kræft til autoimmun sygdom
CAR T-celleterapi har tidligere været brugt til behandling af leukæmi med stor succes. Nu undersøger forskerne, om den samme metode kan bruges til at “nulstille” immunsystemet hos mennesker med autoimmune sygdomme som lupus og sclerose.
Sådan virker teknologien
Patientens T-celler udtages, ændres genetisk i laboratoriet og føres derefter tilbage i kroppen, hvor de søger og ødelægger overaktive B-celler. Det kan potentielt stoppe immunangrebet, der ødelægger nervebeskyttelsen i hjernen og rygmarven.
Læs også: Vil du blive 100 år? Så bør du spise efter disse kostvaner
Ambitiøst mål for fremtiden
Forskerne håber, at behandlingen vil kunne give længere perioder uden sygdomsudbrud – måske endda livslang remission efter blot én behandling.
Et lille, men vigtigt forsøg
Forsøget omfatter kun 18 patienter på verdensplan og forventes afsluttet i 2027. Det fokuserer på personer mellem 18 og 60 år, der ikke reagerer på eksisterende medicin.
Stærke samarbejdspartnere
Projektet udføres i tæt samarbejde mellem UCL, UCLH og biotekselskabet Autolus. Forsøget er støttet af det britiske forskningscenter NIHR Biomedical Research Centre.
Et skridt mod fremtidens behandling
Hvis forsøget lykkes, kan teknologien bane vejen for en ny generation af behandlinger mod autoimmune sygdomme – hvor kroppens eget immunsystem bliver omprogrammeret til at hele sig selv.
Læs også: Mæslinger brager frem i 2026: Flest tilfælde siden 1991 og det kan ske her også
Artiklen er baseret på informationer fra News Medical
Læs også: Rygere er mere ensomme end ikke-rygere, tyder ny analyse på
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.