Neurodegenerative sygdomme udvikler sig ofte i det skjulte, og symptomerne viser sig først efter mange års ubemærkede ændringer i kroppen. Et nyt stort studie peger på en række almindelige helbredsproblemer, som kan være tidlige advarselstegn, længe før hukommelsen eller bevægelsen påvirkes.
Irritabel tyktarm (IBS)
Fordøjelsesproblemer uden klar årsag, som IBS, var tæt forbundet med øget risiko for både Alzheimer’s og Parkinson’s, hvilket peger på en central rolle for tarm-hjerne-aksen.
D-vitaminmangel
Lavt niveau af D-vitamin blev hyppigere fundet hos personer, der senere udviklede neurodegenerative sygdomme, hvilket understreger vigtigheden af at følge sine næringsstoffer.
Diabetes
Både type 1 og type 2 diabetes øgede risikoen, men især type 2 blev forbundet med Alzheimer’s, sandsynligvis på grund af langvarigt metabolisk pres på hjernen.
Læs også: Nyt fokus på Trumps helbred efter bemærkning om sin far
Forstyrrelser i stofskiftehormoner
For meget eller for lidt stofskiftehormon viste sig at kunne øge risikoen for Parkinson’s senere i livet.
Kronisk fordøjelsesbesvær
Vedvarende problemer som sure opstød og ubehag var ikke blot en gene, men også koblet til højere sandsynlighed for Parkinson’s, flere år før diagnosen.
Mave- og tarminflammation
Betændelse i mavesækken eller i tolvfingertarmen viste sig at være endnu et advarselstegn, særligt i relation til Alzheimer’s.
Forstyrret fedtstofskifte
Unormale niveauer af kolesterol og triglycerider, som oftest forbindes med hjertesundhed, var også koblet til en øget risiko for Alzheimer’s.
Læs også: Forskere forklarer: Derfor har folk i højderne lavere forekomst af type 2-diabetes
Bakterielle tarminfektioner
Tidligere infektioner i tarmen kan skabe langvarige betændelsestilstande, som over tid øger risikoen for nedbrydning i hjernen.
B-vitaminmangel
Manglen på vigtige B-vitaminer, der er nødvendige for energiomsætning og nervefunktion, blev identificeret som en faktor, der kunne gå forud for Parkinson’s.
Ubalance i væske og elektrolytter
Problemer med natrium, kalium eller surhedsgrad i blodet blev også fundet som tilstande, der øgede risikoen for Alzheimer’s, og viser hvordan hele kroppens helbred påvirker hjernen.
Tidspunktet spiller en rolle
Studiet viste, at risikoen var størst, når disse helbredsproblemer optrådte 10–15 år før Alzheimer’s eller Parkinson’s blev diagnosticeret – hvilket understreger, at sygdommene ofte har årtiers forløb.
Læs også: Nyt studie: Covid-19 satte børns udvikling flere år tilbage
Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today
Læs også: Syv dage med kolde bade- sådan påvirkede det kroppen