Mange tilfælde af demens kan være relateret til livsstilsfaktorer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning tyder på, at helbred og livsstil midt i livet kan få større betydning for demensudvikling end tidligere antaget.

De fleste har prøvet at stå midt i en sætning og glemme, hvad man ville sige. For mange er det bare hverdagens tempo, men for andre kan det være starten på en mere nagende bekymring.

Hukommelsen er tæt forbundet med vores identitet, og tanken om at miste den rammer dybt.

Demens er i dag en af de mest udbredte sygdomme blandt ældre, og antallet af ramte forventes at stige markant i de kommende år.

Derfor leder forskere intenst efter svar på, hvorfor sygdommen opstår – og om noget kan gøres for at bremse udviklingen. Ny forskning peger nu på, at svaret ikke kun ligger i generne.

Læs også: Ny blodprøve opdagede 9 ud af 10 tilfælde af æggestokkræft i forstadie

Et stigende antal tilfælde

I Storbritannien lever omkring 982.000 mennesker med demens, hovedsageligt personer over 65 år.

Demens er ikke én sygdom, men en samlet betegnelse for symptomer, der påvirker hukommelse, tænkning og evnen til at fungere i hverdagen.

Selvom alder er den største risikofaktor, kan den ikke alene forklare omfanget. Det har fået forskere til at se nærmere på livsstil og helbred tidligere i livet.

Nye indsigter fra Sverige

Et forskerhold fra Lunds Universitet har fulgt næsten 500 personer over fire år og undersøgt forandringer i hjernen ved hjælp af scanninger og biologiske markører.

Læs også: Lavt testosteron koblet til 18 procent højere risiko for at dø af kræft

Studiet viste, at faktorer som rygning, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og ubalancer i blodets fedtstoffer var forbundet med skader på hjernens blodkar.

Der blev også set sammenhænge mellem diabetes og ophobning af proteiner, som forbindes med Alzheimers sygdom.

Livsstilens betydning

Forskerne vurderer, at mange af disse risikofaktorer kan påvirkes. En sundere hverdag kan mindske belastningen af hjernen og potentielt udskyde symptomer.

Fødevarer, der ofte fremhæves som gavnlige for hjernen, inkluderer:

Læs også: Dine muskler kan vise Alzheimers-tegn, inden hukommelsen svigter

  • grøntsager, bær, nødder, fuldkorn, fisk, bælgfrugter, fjerkræ og olivenolie

Demens kan ikke altid forebygges, men forskningen peger i stigende grad på, at valgene midt i livet kan få stor betydning senere.

Kilder: LADbible, ALZ og Lund University

Læs også: Forskere advarer: Disse tegn i benene kan afsløre åreforkalkning

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

350 studier peger på det samme: Vi bør måske skrue ned for vores proteinindtag

Proteinshake, kylling og skyr er blevet dagligdag for mange. Nu peger en gennemgang af mere end 350 studier i en helt anden retning for store dele af befolkningen.

Ny blodprøve opdagede 9 ud af 10 tilfælde af æggestokkræft i forstadie

Æggestokkræft opdages ofte alt for sent, men en lille signalmolekyle i blodet kan muligvis afsløre sygdommen, længe før der overhovedet er en kræftknude at finde.

Lavt testosteron koblet til 18 procent højere risiko for at dø af kræft

Et markant lavt niveau kan være en tidlig alarm, men hos én udbredt kræftform følger risikoen et helt andet mønster.

Dine muskler kan vise Alzheimers-tegn, inden hukommelsen svigter

Forskere har fundet tegn på, at kroppens bevægeapparat kan reagere på sygdommen, længe inden hjernen giver sig til kende.

350 studier peger på det samme: Vi bør måske skrue ned for vores proteinindtag

Proteinshake, kylling og skyr er blevet dagligdag for mange. Nu peger en gennemgang af mere end 350 studier i en helt anden retning for store dele af befolkningen.

Ny blodprøve opdagede 9 ud af 10 tilfælde af æggestokkræft i forstadie

Æggestokkræft opdages ofte alt for sent, men en lille signalmolekyle i blodet kan muligvis afsløre sygdommen, længe før der overhovedet er en kræftknude at finde.

Lavt testosteron koblet til 18 procent højere risiko for at dø af kræft

Et markant lavt niveau kan være en tidlig alarm, men hos én udbredt kræftform følger risikoen et helt andet mønster.