De fleste har prøvet at stå midt i en sætning og glemme, hvad man ville sige. For mange er det bare hverdagens tempo, men for andre kan det være starten på en mere nagende bekymring.
Hukommelsen er tæt forbundet med vores identitet, og tanken om at miste den rammer dybt.
Demens er i dag en af de mest udbredte sygdomme blandt ældre, og antallet af ramte forventes at stige markant i de kommende år.
Derfor leder forskere intenst efter svar på, hvorfor sygdommen opstår – og om noget kan gøres for at bremse udviklingen. Ny forskning peger nu på, at svaret ikke kun ligger i generne.
Læs også: Kendt medicin kan åbne døren til ny behandling af rygsmerter
Et stigende antal tilfælde
I Storbritannien lever omkring 982.000 mennesker med demens, hovedsageligt personer over 65 år.
Demens er ikke én sygdom, men en samlet betegnelse for symptomer, der påvirker hukommelse, tænkning og evnen til at fungere i hverdagen.
Selvom alder er den største risikofaktor, kan den ikke alene forklare omfanget. Det har fået forskere til at se nærmere på livsstil og helbred tidligere i livet.
Nye indsigter fra Sverige
Et forskerhold fra Lunds Universitet har fulgt næsten 500 personer over fire år og undersøgt forandringer i hjernen ved hjælp af scanninger og biologiske markører.
Læs også: Hvad dine øjne og hud kan afsløre om dit kolesterol - uden en blodprøve
Studiet viste, at faktorer som rygning, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og ubalancer i blodets fedtstoffer var forbundet med skader på hjernens blodkar.
Der blev også set sammenhænge mellem diabetes og ophobning af proteiner, som forbindes med Alzheimers sygdom.
Livsstilens betydning
Forskerne vurderer, at mange af disse risikofaktorer kan påvirkes. En sundere hverdag kan mindske belastningen af hjernen og potentielt udskyde symptomer.
Fødevarer, der ofte fremhæves som gavnlige for hjernen, inkluderer:
Læs også: 8 tegn på cøliaki som mange voksne bærer rundt på i årevis uden at vide det
- grøntsager, bær, nødder, fuldkorn, fisk, bælgfrugter, fjerkræ og olivenolie
Demens kan ikke altid forebygges, men forskningen peger i stigende grad på, at valgene midt i livet kan få stor betydning senere.
Kilder: LADbible, ALZ og Lund University