Ny forskning kobler hyppigt tv-kiggeri til ændringer i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har fundet en uventet sammenhæng mellem tv-vaner og hjernens udvikling.

Når arbejdsdagen er slut, er det de færreste, der har lyst til at udfordre hjernen. Mange finder ro i at tænde for fjernsynet og lade tankerne glide væk et par timer. Men ny forskning tyder på, at måden vi kobler af på, kan få betydning mange år senere.

Et forskerhold fra University of Southern California har i et nyt studie, offentliggjort i Alzheimer’s & Dementia, undersøgt, om forskellige former for stillesiddende aktiviteter påvirker hjernen forskelligt.

Resultaterne peger på, at passiv underholdning kan være mindre gunstig end aktiviteter, der kræver mental indsats. Det skriver Science Daily.

Ikke al hvile er ens

Forskerne analyserede data fra omkring 1.700 amerikanere, som blev fulgt gennem flere årtier. I midten af livet beskrev deltagerne deres daglige vaner, og mange år senere gennemgik de MR-scanninger af hjernen.

Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Her tegnede der sig et mønster. Deltagere, som ofte brugte fritiden foran fjernsynet, havde oftere forandringer i hjernen, der tidligere er blevet sat i forbindelse med kognitiv svækkelse. Blandt andet var visse områder mindre, samtidig med at der blev fundet flere tegn på påvirkning af hjernens hvide substans.

Den store forskel

Det mest opsigtsvækkende var, at lange perioder i en kontorstol ikke viste den samme sammenhæng. Tværtimod havde personer med stillesiddende arbejde ofte en mere fordelagtig hjernestruktur.

Forskerne peger på, at arbejdsopgaver med koncentration, planlægning og problemløsning kan stimulere hjernen, selv om kroppen er i ro. Det antyder, at kvaliteten af den mentale aktivitet kan være vigtigere end antallet af timer, man sidder ned.

  • Studiet fulgte cirka 1.700 personer gennem mere end 20 år.
  • Hyppigt tv-forbrug i midten af livet hang sammen med flere ugunstige forandringer i hjernen.
  • Samme mønster blev ikke fundet hos personer med stillesiddende, mentalt krævende arbejde.

Mere forskning nødvendig

Forskerne understreger, at undersøgelsen ikke dokumenterer, at tv-kiggeri direkte forårsager forandringerne. Andre forhold kan også spille en rolle, og deltagernes tv-vaner var baseret på egne oplysninger.

Læs også: Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Studiet bidrager dog til en voksende mængde forskning, som peger på, at det ikke kun handler om at begrænse tiden på sofaen. Hvad hjernen beskæftiger sig med, mens kroppen hviler, kan vise sig at være mindst lige så afgørende.

Læs også: Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.

Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen

Effekten gjaldt især dem, der i forvejen bar på en arvelig risiko for sygdommen.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.