Det er blevet helt normalt at tilbringe det meste af dagen siddende. Arbejdet foregår foran en skærm, transporten klares i bilen, og aftenen slutter ofte i sofaen.
De fleste tænker sjældent over, hvor længe de egentlig bliver siddende ad gangen. Men netop det kan have større betydning for helbredet, end mange forestiller sig.
Et nyt studie fra University of Glasgow, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine, peger på, at lange perioder uden bevægelse kan være forbundet med en øget risiko for kræft og kræftrelaterede dødsfald. Det skriver Science Daily.
Ikke kun antallet af timer
Forskerne analyserede data fra 91.292 voksne fra UK Biobank. Deltagerne bar en aktivitetsmåler i syv dage, hvorefter deres helbred blev fulgt i gennemsnitligt 12,38 år.
Læs også: Prikken i håndleddet om natten? En 15-minutters behandling holdt virkningen i et halvt år
I stedet for kun at se på, hvor mange timer deltagerne sad ned, undersøgte forskerne også, hvordan tiden var fordelt. Resultaterne viste, at lange, uafbrudte perioder med stillesiddende adfærd var forbundet med en højere risiko end siddetid, der blev afbrudt af små pauser.
For hver ekstra time om dagen med sammenhængende siddetid på mindst 30 minutter steg risikoen for at dø af kræft med ni procent.
Små pauser kan gøre en forskel
Forskerne fandt samtidig, at selv let bevægelse kunne have en positiv sammenhæng med helbredet. Personer, der oftere rejste sig eller bevægede sig mellem perioder med siddetid, havde generelt en lavere risiko.
Beregningerne viste også, at hvis én times langvarig siddetid blev erstattet af let fysisk aktivitet, var det forbundet med en 12 procent lavere risiko for at dø af kræft.
Læs også: Snorker du? Det er ikke bare irriterende, det kan faktisk påvirke dit hjerte
Studiet fandt desuden en sammenhæng mellem lange perioder med stillesiddende adfærd og flere kræftformer, blandt andet dem, der forbindes med overvægt og type 2-diabetes.
Vigtigt forbehold
Forskerne understreger, at undersøgelsen er observationsbaseret. Det betyder, at den ikke kan fastslå, at langvarig siddetid direkte er årsag til kræft.
Alligevel vurderer forskerholdet, at resultaterne understøtter tidligere forskning, som viser, at kroppen reagerer positivt på korte pauser med bevægelse i løbet af dagen.
De mener derfor, at fremtidige undersøgelser skal se nærmere på, hvordan enkle ændringer i hverdagen kan bruges til at reducere sundhedsrisici hos forskellige befolkningsgrupper.
Læs også: Mangler du svar om overgangsalderen hos lægen? Det skal snart ændre sig
Læs også: Når overgangsalderen får kvinder til at overveje at sige op, er det ikke hedeture, der tynger mest
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.