En kræftdiagnose vender op og ned på livet for de fleste familier. Selvom behandlingsmulighederne er blevet bedre, kæmper forskere stadig med at finde måder at gøre immunterapi mere effektiv – især når kræften allerede har udviklet sig.
Nu viser et nyt studie fra Northwestern University, at en lille ændring i designet af en eksperimentel HPV-kræftvaccine markant kan forbedre kroppens evne til at bekæmpe tumorer. Det handler ikke om nye ingredienser, men om hvordan de placeres.
Struktur frem for indhold
Forskerne undersøgte en terapeutisk vaccine målrettet kræftformer forårsaget af human papillomavirus (HPV), herunder livmoderhalskræft og visse hoved- og halskræftformer.
I modsætning til de forebyggende HPV-vacciner er denne type udviklet til at behandle eksisterende kræft.
Vaccinen er bygget op omkring en såkaldt sfærisk nukleinsyre – en nanopartikel baseret på DNA, som effektivt kan optages af immunceller.
Alle versioner af vaccinen indeholdt de samme biologiske komponenter. Den eneste forskel var placeringen af et lille fragment af et HPV-protein på partiklens overflade.
Den tilsyneladende beskedne ændring gjorde en markant forskel. I laboratorieforsøg og dyremodeller bremsede én bestemt udformning tumorvæksten, forlængede overlevelsen og aktiverede langt flere kræftdræbende CD8 T-celler.
Ny måde at udvikle vacciner
I stedet for blot at blande vaccineingredienserne sammen arbejdede forskerne målrettet med den præcise struktur.
Læs også: Ser du pludselig lysglimt eller sorte pletter? Det kan kræve akut hjælp
Ved at fastgøre HPV-fragmentet i en bestemt orientering blev immunsystemet bedre til at genkende og angribe kræftcellerne.
Studiet blev ledet af nanoteknologiforskeren Chad A. Mirkin i samarbejde med onkolog Jochen Lorch.
Resultaterne peger på, at fremtidens kræftvacciner ikke nødvendigvis kræver nye stoffer, men smartere design.
Hvis metoden kan overføres til mennesker, kan den åbne for mere effektive og målrettede behandlinger mod HPV-relateret kræft – og muligvis også andre kræftformer.
Læs også: Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter
Kilder: Science Daily og Science Advances
Læs også: Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose - her er årsagen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.