Et forskerhold har med succes brugt laboratoriefremstillede immunceller til at forbedre hukommelse og hjernefunktion hos mus med tegn på aldring og Alzheimers. Her får du de vigtigste resultater og perspektiver – punkt for punkt.
Unge immunceller skabt ud fra stamceller
Forskere anvendte såkaldte inducerede pluripotente stamceller – voksne celler, der er genetisk nulstillet – til at fremstille nye, ungdommelige immunceller.
Behandlingen forbedrede hukommelsen
Mus, der modtog behandlingen, klarede sig bedre i hukommelsestest sammenlignet med en kontrolgruppe.
Hjerneceller forblev intakte
Hos de behandlede dyr så forskerne et højere antal mossy cells i hippocampus – en celletype, der typisk svinder ved både aldring og demens.
Læs også: Tidlige advarselstegn i dit ansigt, som kan være symptomer på kræft
Forskerne testede på Alzheimers-modeller
Både almindeligt aldrende mus og genetisk modificerede mus med Alzheimers-symptomer indgik i forsøget – og begge grupper viste forbedringer.
Hjernens immunforsvar forblev skarpt
Behandlede mus havde mere aktive mikroglia, hjernens egne immunceller, som ellers mister funktion med alderen.
De unge celler påvirkede hjernen indirekte
De nye immunceller nåede ikke fysisk ind i hjernen, men forskerne mener, at de kan have udløst signaler i blodet med foryngende effekt.
Sikkerheden blev først testet
En af forsøgets prioriteter var at vise, at de laboratorieskabte immunceller kunne gives sikkert uden at skade organismen.
Læs også: Har du forhøjet kolesterol? Det er især dette tal, du skal holde øje med
Mulig vej til personlig medicin
Da de unge celler kan fremstilles ud fra patientens egne stamceller, åbner det for skræddersyede behandlinger i fremtiden.
Tanken udspringer af tidligere forsøg
Ideen bygger på tidligere studier, hvor blod fra unge mus hjalp gamle mus – men her bruges en mere kontrolleret og menneskevenlig metode.
Alzheimers-symptomer blev dæmpet
Mus med Alzheimers-lignende sygdom fik reduceret symptomer efter kun kortvarig behandling med de unge immunceller.
Forskerne arbejder videre med mekanismerne
Holdet undersøger nu præcis hvordan behandlingen virker – om det er signalstoffer, små partikler eller fjernelse af skadelige stoffer i blodet, der gør forskellen.
Læs også: Ny forskning: Disse bevægelser i hverdagen kan øge risikoen for spontan abort
Artiklen er baseret på informationer fra ScienceDaily
Læs også: Forskere finder overraskende forbindelse mellem tarm og depression