Når hovedet dunker, ryggen spænder, eller kroppen er tung efter en febernat, er der ofte én ting, vi gør uden at tænke.
Vi åbner skabet, rækker ud efter en pille og håber, at det hjælper hurtigt. Det er blevet en vane.
En slags førstehjælp, der passer ind i en travl hverdag. Men hvad hvis den pille, du tager, slet ikke er det rigtige valg?
Mange vælger smertestillende på samme måde, som de vælger morgenkaffe – ud fra mærke, vane og smag. Men når det kommer til kroppen, er det faktisk den aktive ingrediens, der gør hele forskellen.
Læs også: Nu rammer pollensæsonen: Hver tredje med høfeber har også astma
Hvad virker hvor – og hvorfor det ikke er ligegyldigt
Bag de velkendte navne gemmer der sig forskellige typer af stoffer, som alle har forskellige styrker og svagheder.
Læger som Günter Malek, der er specialist i smertebehandling og tilknyttet Trinicum-klinikken i Wien, har i årevis arbejdet med at matche de rigtige midler til de rigtige smerter – og hans råd overrasker mange.
Der findes groft sagt tre typer håndkøbsmedicin, som vi alle kender: ibuprofen, paracetamol og acetylsalicylsyre. Og nej – de er ikke ét fedt. De gør ikke det samme.
Læs også: Chokoladebar tilbagekaldes fra hele landet: Risiko for hårde plastikstykker
Nogle dæmper betændelse, andre gør ikke. Nogle virker bedst mod feber, andre mod spændinger. Problemet er bare, at mange bruger dem, som var de ens.
- Ibuprofen: dæmper betændelse, lindrer smerter, sænker feber. God til muskel- og ledsmerter, menstruationssmerter, spændingshovedpine.
- Paracetamol: dæmper feber og smerter, men ikke betændelse. Bedst til lette smerter eller feber uden betændelseselement.
- Acetylsalicylsyre: virker smertestillende og febernedsættende, men har blødningseffekt og kan være hård ved maven. Ikke længere førstevalg ved smerte.
Der er bivirkninger du skal tage alvorligt
Selvom noget kan købes uden recept, betyder det ikke, at det er risikofrit. Længerevarende brug af ibuprofen og andre antiinflammatoriske midler kan skade både mave, nyrer og hjerte.
Paracetamol kan, i for høje doser, være skadeligt for leveren. Og acetylsalicylsyre kan øge risikoen for indre blødninger, hvis man tager det for ofte.
Læs også: Eksperter bekymret: 220 millioner børn kan være overvægtige i 2040
Det bliver endnu mere kritisk, hvis man tager smertestillende dagligt – f.eks. mod hovedpine. For overraskende nok kan netop dét give flere smerter.
Kroppen vænner sig, og det skaber en ond cirkel, hvor det, der burde hjælpe, pludselig bliver problemet.
Forskellen på lindring og løsning
Nogle typer smerte – især migræne og nervesmerter – reagerer slet ikke på almindelige smertemidler.
Læs også: Sådan udvikler covid-19 sig dag for dag gennem sygdomsforløbet
Her kræves helt andre præparater, som angriber selve årsagen frem for bare symptomerne. Og det er netop derfor, man bør tænke over sit valg – eller spørge sin læge, hvis smerten gentager sig.
I stedet for at tage den første og bedste pille, bør vi lære vores symptomer bedre at kende – og vide, hvad vi egentlig prøver at behandle.
En hovedpine er ikke bare en hovedpine. Og en pille er ikke bare en pille.
Artiklen er baseret på informationer fra Der Standart
Læs også: Menstruationscyklussens betydning for appetit og energibehov