Sådan beskytter du dig mod en sygdom, der rammer hver tredje kvinde over 50

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Knogleskørhed rammer hver tredje kvinde over 50, men sygdommen kan forebygges langt bedre, end de fleste tror. Her får du de vigtigste råd til, hvordan du passer på dit skelet – uanset hvor i livet du er.

Dine knogler topper, før du fylder 35

Foto: Shutterstock.com

Du danner mest knoglemasse i dine unge år – og op til 35-årsalderen når du dit højeste knogleniveau. Derfor er det vigtigt at få nok kalk, D-vitamin og motion allerede fra barndommen.

Overgangsalderen skruer op for knogletabet

Foto: Shutterstock.com

Når østrogenniveauet falder i overgangsalderen, accelererer nedbrydningen af knoglevæv. Det kan betyde op til 6 % tab af knoglemasse om året, hvis du ikke forebygger.

En sund knogle elsker belastning

Foto: Shutterstock.com

Knogler bliver stærkere af at blive brugt. Træning med høj belastning som styrketræning, hop, løb og boldspil sender signaler til kroppen om at opbygge og vedligeholde knoglevæv.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Kalk og D-vitamin er ikke til diskussion

Foto: Shutterstock.com

For at kunne danne knogler skal du have nok kalk – og D-vitamin sørger for, at du kan optage det. Mange danskere mangler især D-vitamin i vinterhalvåret og bør tage tilskud.

Et brud er ikke bare et uheld

Foto: Shutterstock.com

Er du over 50 og har fået et brækket håndled, en ryghvirvel eller hofte, bør du blive undersøgt for knogleskørhed. Det første brud er ofte kroppens advarsel – som mange overser.

Spørg lægen det vigtigste spørgsmål

Foto: Shutterstock.com

Hvis du er i overgangsalderen, så spørg din læge: “Bør jeg undersøges for knogleskørhed?” Mange læger tager ikke selv initiativet – men du kan selv sikre dig den rette udredning.

Frakturer er dyre for både dig og samfundet

Foto: Shutterstock.com

Knogleskørhed koster hvert år samfundet op mod 15 milliarder kroner i behandlinger og tabt livskvalitet. Men en tidlig indsats kan spare både penge og menneskelige konsekvenser.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Systemet halter – men du kan handle

Foto: Shutterstock.com

Der findes ikke ét nationalt screeningsprogram for knogleskørhed i Danmark, og det er op til hospitaler og læger, hvordan de griber det an. Derfor er det vigtigt at være opmærksom selv.

Det er aldrig for sent at starte

Foto: Shutterstock.com

Selvom du er over 50, kan styrketræning, sund kost og vitamintilskud stadig gøre en forskel. Du kan ikke bygge knogler som i dine 20’ere, men du kan bremse forfaldet markant.

Tal om knogleskørhed – også med dine veninder

Foto: Shutterstock.com

Mange kvinder opdager sygdommen for sent. Del din viden, spørg ind, og hjælp hinanden med at blive klogere – jo flere der får behandling tidligt, jo færre knoglebrud i fremtiden.

Artiklen er baseret på informationer fra Woman.dk

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.