Hvad sker der i hjernen, når vi dør? Et nyt studie har registreret en usædvanlig bølge af hjerneaktivitet hos døende patienter, hvilket har fået forskere til at spekulere i, om det kan være forbundet med nærdødsoplevelser. Men ikke alle eksperter er overbeviste.
En pludselig bølge af hjerneaktivitet
Forskere fra University of Michigan har undersøgt hjernescanninger fra patienter, der var ved at gå bort. Hos nogle af dem opstod der en kraftig stigning i hjernens elektriske aktivitet, netop som de var ved at dø.
Hjerneaktivitet som ved høj bevidsthed
Den registrerede aktivitet var såkaldt gammaaktivitet, som ofte forbindes med skærpet opmærksomhed og intense sanseoplevelser. Det har fået forskerne til at spekulere på, om patienterne oplevede noget i deres sidste øjeblikke.
Kan være forbundet med nærdødsoplevelser
Nogle mennesker, der har været tæt på at dø, beretter om tunneller af lys, ud-af-kroppen-oplevelser eller møder med afdøde. Studiet rejser spørgsmålet om, hvorvidt den registrerede hjerneaktivitet kan hænge sammen med disse oplevelser.
Læs også: Ekspert peger på juletræer som mulig årsag til hud- og luftvejsirritation
En neurologisk forklaring på nærdødsoplevelser?
En teori er, at hjernen i dødsøjeblikket frigiver en bølge af aktivitet, der kan skabe intense sanseindtryk. Dette kunne forklare, hvorfor nærdødsoplevelser føles meget virkelige.
Danske eksperter er skeptiske
Ifølge neurolog Daniel Kondziella fra Rigshospitalet kan hjerneaktiviteten blot være et tegn på, at hjernen er ved at lukke ned. Han mener ikke, at studiet giver et overbevisende bevis for en sammenhæng med nærdødsoplevelser.
Hjernen lukker ikke ned med det samme
Ligesom en computer, der langsomt går i sort, slukker hjernen ikke øjeblikkeligt. Processen kan tage tid, og den registrerede hjerneaktivitet kan være en naturlig del af denne nedlukning.
Nærdødsoplevelser kan ske uden at være tæt på døden
Mennesker har rapporteret om lignende oplevelser i ikke-livstruende situationer, såsom under meditation eller brug af visse stoffer. Det tyder på, at nærdødsoplevelser ikke nødvendigvis kun opstår i forbindelse med døden.
Læs også: Nyt studie: Danskerne drikker langt flere energidrik end resten af Vesteuropa
Kan have en evolutionær forklaring
Nogle forskere mener, at nærdødsoplevelser kan være en form for biologisk forsvarsmekanisme. Når kroppen opfatter en situation som livstruende, kan hjernen gå i en slags choktilstand, hvor den “spiller død” for at øge chancerne for overlevelse.
Studiet kan ikke bevise, hvad patienterne oplevede
Fordi patienterne i undersøgelsen ikke overlevede, kan forskerne ikke vide med sikkerhed, om de faktisk oplevede noget i de sidste sekunder. Deres hypoteser bygger derfor på spekulationer.
Hjerneforskningen er stadig i sin spæde start
Selvom studiet rejser spændende spørgsmål, er vi langt fra at forstå, hvad der sker i hjernen, når vi dør.
Flere undersøgelser vil være nødvendige for at kunne afgøre, om nærdødsoplevelser skyldes hjernens sidste aktivitet eller noget helt andet.
Læs også: Diætister: Sådan bevarer du sunde vaner gennem julen
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: Søvn, stress og store måltider: Sådan påvirker julen hjertet