Ser vi virkelig lyset, når vi dør? Forskere finder bemærkelsesværdig hjerneaktivitet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvad sker der i hjernen, når vi dør? Et nyt studie har registreret en usædvanlig bølge af hjerneaktivitet hos døende patienter, hvilket har fået forskere til at spekulere i, om det kan være forbundet med nærdødsoplevelser. Men ikke alle eksperter er overbeviste.

En pludselig bølge af hjerneaktivitet

Foto: Shutterstock.com

Forskere fra University of Michigan har undersøgt hjernescanninger fra patienter, der var ved at gå bort. Hos nogle af dem opstod der en kraftig stigning i hjernens elektriske aktivitet, netop som de var ved at dø.

Hjerneaktivitet som ved høj bevidsthed

Foto: Shutterstock.com

Den registrerede aktivitet var såkaldt gammaaktivitet, som ofte forbindes med skærpet opmærksomhed og intense sanseoplevelser. Det har fået forskerne til at spekulere på, om patienterne oplevede noget i deres sidste øjeblikke.

Kan være forbundet med nærdødsoplevelser

Foto: Shutterstock

Nogle mennesker, der har været tæt på at dø, beretter om tunneller af lys, ud-af-kroppen-oplevelser eller møder med afdøde. Studiet rejser spørgsmålet om, hvorvidt den registrerede hjerneaktivitet kan hænge sammen med disse oplevelser.

Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

En neurologisk forklaring på nærdødsoplevelser?

Foto: Shutterstock

En teori er, at hjernen i dødsøjeblikket frigiver en bølge af aktivitet, der kan skabe intense sanseindtryk. Dette kunne forklare, hvorfor nærdødsoplevelser føles meget virkelige.

Danske eksperter er skeptiske

Foto: Shutterstock.com

Ifølge neurolog Daniel Kondziella fra Rigshospitalet kan hjerneaktiviteten blot være et tegn på, at hjernen er ved at lukke ned. Han mener ikke, at studiet giver et overbevisende bevis for en sammenhæng med nærdødsoplevelser.

Hjernen lukker ikke ned med det samme

Foto: Shutterstock.com

Ligesom en computer, der langsomt går i sort, slukker hjernen ikke øjeblikkeligt. Processen kan tage tid, og den registrerede hjerneaktivitet kan være en naturlig del af denne nedlukning.

Nærdødsoplevelser kan ske uden at være tæt på døden

Foto: Shutterstock.com

Mennesker har rapporteret om lignende oplevelser i ikke-livstruende situationer, såsom under meditation eller brug af visse stoffer. Det tyder på, at nærdødsoplevelser ikke nødvendigvis kun opstår i forbindelse med døden.

Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Kan have en evolutionær forklaring

Foto: Shutterstock.com

Nogle forskere mener, at nærdødsoplevelser kan være en form for biologisk forsvarsmekanisme. Når kroppen opfatter en situation som livstruende, kan hjernen gå i en slags choktilstand, hvor den “spiller død” for at øge chancerne for overlevelse.

Studiet kan ikke bevise, hvad patienterne oplevede

Foto: Shutterstock.com

Fordi patienterne i undersøgelsen ikke overlevede, kan forskerne ikke vide med sikkerhed, om de faktisk oplevede noget i de sidste sekunder. Deres hypoteser bygger derfor på spekulationer.

Hjerneforskningen er stadig i sin spæde start

Foto: Shutterstock.com

Selvom studiet rejser spændende spørgsmål, er vi langt fra at forstå, hvad der sker i hjernen, når vi dør.

Flere undersøgelser vil være nødvendige for at kunne afgøre, om nærdødsoplevelser skyldes hjernens sidste aktivitet eller noget helt andet.

Læs også: En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Netop de her kræftformer giver ofte så vage symptomer, at de først bliver fundet, når sygdommen er langt fremme.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.