Ser vi virkelig lyset, når vi dør? Forskere finder bemærkelsesværdig hjerneaktivitet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvad sker der i hjernen, når vi dør? Et nyt studie har registreret en usædvanlig bølge af hjerneaktivitet hos døende patienter, hvilket har fået forskere til at spekulere i, om det kan være forbundet med nærdødsoplevelser. Men ikke alle eksperter er overbeviste.

En pludselig bølge af hjerneaktivitet

Foto: Shutterstock.com

Forskere fra University of Michigan har undersøgt hjernescanninger fra patienter, der var ved at gå bort. Hos nogle af dem opstod der en kraftig stigning i hjernens elektriske aktivitet, netop som de var ved at dø.

Hjerneaktivitet som ved høj bevidsthed

Foto: Shutterstock.com

Den registrerede aktivitet var såkaldt gammaaktivitet, som ofte forbindes med skærpet opmærksomhed og intense sanseoplevelser. Det har fået forskerne til at spekulere på, om patienterne oplevede noget i deres sidste øjeblikke.

Kan være forbundet med nærdødsoplevelser

Foto: Shutterstock

Nogle mennesker, der har været tæt på at dø, beretter om tunneller af lys, ud-af-kroppen-oplevelser eller møder med afdøde. Studiet rejser spørgsmålet om, hvorvidt den registrerede hjerneaktivitet kan hænge sammen med disse oplevelser.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

En neurologisk forklaring på nærdødsoplevelser?

Foto: Shutterstock

En teori er, at hjernen i dødsøjeblikket frigiver en bølge af aktivitet, der kan skabe intense sanseindtryk. Dette kunne forklare, hvorfor nærdødsoplevelser føles meget virkelige.

Danske eksperter er skeptiske

Foto: Shutterstock.com

Ifølge neurolog Daniel Kondziella fra Rigshospitalet kan hjerneaktiviteten blot være et tegn på, at hjernen er ved at lukke ned. Han mener ikke, at studiet giver et overbevisende bevis for en sammenhæng med nærdødsoplevelser.

Hjernen lukker ikke ned med det samme

Foto: Shutterstock.com

Ligesom en computer, der langsomt går i sort, slukker hjernen ikke øjeblikkeligt. Processen kan tage tid, og den registrerede hjerneaktivitet kan være en naturlig del af denne nedlukning.

Nærdødsoplevelser kan ske uden at være tæt på døden

Foto: Shutterstock.com

Mennesker har rapporteret om lignende oplevelser i ikke-livstruende situationer, såsom under meditation eller brug af visse stoffer. Det tyder på, at nærdødsoplevelser ikke nødvendigvis kun opstår i forbindelse med døden.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Kan have en evolutionær forklaring

Foto: Shutterstock.com

Nogle forskere mener, at nærdødsoplevelser kan være en form for biologisk forsvarsmekanisme. Når kroppen opfatter en situation som livstruende, kan hjernen gå i en slags choktilstand, hvor den “spiller død” for at øge chancerne for overlevelse.

Studiet kan ikke bevise, hvad patienterne oplevede

Foto: Shutterstock.com

Fordi patienterne i undersøgelsen ikke overlevede, kan forskerne ikke vide med sikkerhed, om de faktisk oplevede noget i de sidste sekunder. Deres hypoteser bygger derfor på spekulationer.

Hjerneforskningen er stadig i sin spæde start

Foto: Shutterstock.com

Selvom studiet rejser spændende spørgsmål, er vi langt fra at forstå, hvad der sker i hjernen, når vi dør.

Flere undersøgelser vil være nødvendige for at kunne afgøre, om nærdødsoplevelser skyldes hjernens sidste aktivitet eller noget helt andet.

Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Hjertebehandling: Ny metode gør det muligt at slippe for permanent metal i kroppen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Pas på ‘mirakelcremer’: Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Et stikprøvetjek af cremer købt på nettet fandt noget, der slet ikke stod på etiketten.

Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Når efteråret kryber ind under tøjet, giver mange led og ryg skylden til kulden, men forskerne finder noget andet, når de holder vejret op mod smerterne.

Det sker med dit hjerte og dine led, når du spiser fede fisk to gange om ugen

Et simpelt bytte på tallerkenen fik en række vigtige blodprøver til at bevæge sig, mens kapslerne knap rørte sig.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Pas på ‘mirakelcremer’: Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Et stikprøvetjek af cremer købt på nettet fandt noget, der slet ikke stod på etiketten.

Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Når efteråret kryber ind under tøjet, giver mange led og ryg skylden til kulden, men forskerne finder noget andet, når de holder vejret op mod smerterne.