Stressepidemi i Danmark: Nye tal viser, hvem der rammes hårdest

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny rapport afslører, hvilke danskere der er hårdest ramt af negativ stress – og hvad du selv kan gøre.

Der er dage, hvor det hele ramler: opvasken hober sig op, børnene råber, og arbejdet kræver din opmærksomhed fra morgen til aften.

Hvis du føler, at presset sluger din hverdag, er du langt fra den eneste. En ny nordisk helbredsrapport fra If Forsikring dokumenterer, at syv ud af ti danskere lever med negativ stress – og én aldersgruppe skiller sig særligt ud.

Et pres uden pause

Det er især danskerne i alderen 30 til 44 år, der ligger i den røde zone. Hele 84 procent af dem kæmper med stress, som påvirker deres livskvalitet eller arbejdsevne.

Og de unge under 30 følger trop – her oplever 80 procent lignende symptomer. Hvorfor netop disse grupper er så hårdt ramt, handler om den livsfase, de befinder sig i.

Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

Familie, karriere og forventninger kolliderer og danner en giftig cocktail af krav og ansvar. Det moderne liv lover frihed og muligheder, men prisen kan være mental udmattelse.

Hvorfor det rammer så mange

Rapporten peger på flere årsager til, at danskerne føler sig overvældede. Mange nævner balancen mellem job og privatliv som en hovedpine.

Men også arbejdsrelaterede krav og personlige problemer fylder i stressbilledet. Selv om stress ikke nødvendigvis betyder total nedsmeltning, kan det snige sig ind som søvnproblemer, irritation eller følelsen af at være konstant på overarbejde.

Tallene viser, at stressen ikke bare er et individuelt problem – det er et samfundsanliggende.

Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Stressrelaterede sygemeldinger koster hvert år milliarder. Derfor er det afgørende, at vi taler højt om stress, og at der skabes rammer, der gør det muligt at passe bedre på sig selv.

Sådan tager du kontrollen tilbage

Heldigvis er der konkrete greb, man kan tage i brug. Ifs sundhedsstrateg Kristina Ström Olsson anbefaler at styrke kroppens og sindets fundament. Det handler ikke om at ændre hele livet, men om at tage små skridt, der kan gøre en stor forskel på længere sigt:

  • Sov nok og godt
  • Prioritér motion – det frigiver spændinger
  • Vær social – tid med nære relationer er ren medicin
  • Spis næringsrigt og regelmæssigt
  • Skru ned for alkohol og andre stressfaktorer
  • Vær opmærksom på kroppens signaler og reagér i tide
  • Justér krav og forventninger – både egne og andres
  • Søg støtte, hvis du har brug for hjælp – det er ikke et svaghedstegn

I en tid hvor tempoet sjældent daler, og præstationskulturen gennemsyrer både arbejds- og privatliv, er det vigtigere end nogensinde at kende sine grænser og tage dem alvorligt.

Stress behøver ikke være en naturlig del af voksenlivet – men det kræver, at vi tør tage hånd om det i tide.

Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Andre Artikler

Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

Flere mennesker forventes i 2026 at investere både mere tid og flere økonomiske ressourcer i sundhed - her er de nyeste trends.

Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Forskning viser, at små ændringer i hverdagen kan gøre vintermånederne både lettere og mere energifyldte.

Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Mavekramper, kvalme og feber efter et måltid skyldes ikke altid “dårlig fordøjelse”. Ofte er årsagen mere konkret og i mange tilfælde til at undgå.

Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Selv få sekunders mikrosøvn kan sætte både din sikkerhed og din koncentration på spil.

Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

Flere mennesker forventes i 2026 at investere både mere tid og flere økonomiske ressourcer i sundhed - her er de nyeste trends.

Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Forskning viser, at små ændringer i hverdagen kan gøre vintermånederne både lettere og mere energifyldte.

Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Mavekramper, kvalme og feber efter et måltid skyldes ikke altid “dårlig fordøjelse”. Ofte er årsagen mere konkret og i mange tilfælde til at undgå.