Stressepidemi i Danmark: Nye tal viser, hvem der rammes hårdest

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny rapport afslører, hvilke danskere der er hårdest ramt af negativ stress – og hvad du selv kan gøre.

Der er dage, hvor det hele ramler: opvasken hober sig op, børnene råber, og arbejdet kræver din opmærksomhed fra morgen til aften.

Hvis du føler, at presset sluger din hverdag, er du langt fra den eneste. En ny nordisk helbredsrapport fra If Forsikring dokumenterer, at syv ud af ti danskere lever med negativ stress – og én aldersgruppe skiller sig særligt ud.

Et pres uden pause

Det er især danskerne i alderen 30 til 44 år, der ligger i den røde zone. Hele 84 procent af dem kæmper med stress, som påvirker deres livskvalitet eller arbejdsevne.

Og de unge under 30 følger trop – her oplever 80 procent lignende symptomer. Hvorfor netop disse grupper er så hårdt ramt, handler om den livsfase, de befinder sig i.

Læs også: Forskere tester hjemmetagede blodprøver mod Alzheimer

Familie, karriere og forventninger kolliderer og danner en giftig cocktail af krav og ansvar. Det moderne liv lover frihed og muligheder, men prisen kan være mental udmattelse.

Hvorfor det rammer så mange

Rapporten peger på flere årsager til, at danskerne føler sig overvældede. Mange nævner balancen mellem job og privatliv som en hovedpine.

Men også arbejdsrelaterede krav og personlige problemer fylder i stressbilledet. Selv om stress ikke nødvendigvis betyder total nedsmeltning, kan det snige sig ind som søvnproblemer, irritation eller følelsen af at være konstant på overarbejde.

Tallene viser, at stressen ikke bare er et individuelt problem – det er et samfundsanliggende.

Læs også: Studie viser 83 procent højere dødsrisiko ved mavefedme og lav muskelmasse

Stressrelaterede sygemeldinger koster hvert år milliarder. Derfor er det afgørende, at vi taler højt om stress, og at der skabes rammer, der gør det muligt at passe bedre på sig selv.

Sådan tager du kontrollen tilbage

Heldigvis er der konkrete greb, man kan tage i brug. Ifs sundhedsstrateg Kristina Ström Olsson anbefaler at styrke kroppens og sindets fundament. Det handler ikke om at ændre hele livet, men om at tage små skridt, der kan gøre en stor forskel på længere sigt:

  • Sov nok og godt
  • Prioritér motion – det frigiver spændinger
  • Vær social – tid med nære relationer er ren medicin
  • Spis næringsrigt og regelmæssigt
  • Skru ned for alkohol og andre stressfaktorer
  • Vær opmærksom på kroppens signaler og reagér i tide
  • Justér krav og forventninger – både egne og andres
  • Søg støtte, hvis du har brug for hjælp – det er ikke et svaghedstegn

I en tid hvor tempoet sjældent daler, og præstationskulturen gennemsyrer både arbejds- og privatliv, er det vigtigere end nogensinde at kende sine grænser og tage dem alvorligt.

Stress behøver ikke være en naturlig del af voksenlivet – men det kræver, at vi tør tage hånd om det i tide.

Læs også: Ny forskning har fundet en metode til at fremstille sunde chips

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Er det risikabelt at tage aspirin hver dag som Trump? Forskningen afklarer

Andre Artikler

Disse ting gør et parforhold stærkt – uden store handlinger

Mange tror, at gode parforhold kræver store gestus. Forskning peger i stedet på noget langt mere jordnært.

Forskere tester hjemmetagede blodprøver mod Alzheimer

Et enkelt prik i fingeren kan blive nøglen til, hvem der fremover får mulighed for at bidrage til Alzheimerforskning.

Studie viser 83 procent højere dødsrisiko ved mavefedme og lav muskelmasse

Det usynlige samspil mellem fedt og muskler kan få stor betydning for, hvor sundt vi ældes.

Ny forskning har fundet en metode til at fremstille sunde chips

Sunde snacks har i mange år haft svært ved at måle sig med klassiske chips. Ny forskning peger nu på, at en ændret tilberedningsmetode kan gøre chips til et sundere alternativ.

Disse ting gør et parforhold stærkt – uden store handlinger

Mange tror, at gode parforhold kræver store gestus. Forskning peger i stedet på noget langt mere jordnært.

Forskere tester hjemmetagede blodprøver mod Alzheimer

Et enkelt prik i fingeren kan blive nøglen til, hvem der fremover får mulighed for at bidrage til Alzheimerforskning.

Studie viser 83 procent højere dødsrisiko ved mavefedme og lav muskelmasse

Det usynlige samspil mellem fedt og muskler kan få stor betydning for, hvor sundt vi ældes.