Næsten halvdelen af patienter med leddegigt får en forkert diagnose, før de overhovedet ses af en reumatolog. Det viser et studie i det fagfællebedømte tidsskrift Cureus, hvor 48,3 procent af patienterne var fejldiagnosticerede inden henvisningen til speciallæge. I samme materiale var mediantiden fra de første symptomer til diagnosen seks måneder.
Det er et problem, fordi selve ledskaden kommer tidligt. Forfatterne bag studiet skriver at forsinket behandling kan føre til hurtig sygdomsudvikling og uoprettelig bruskskade på under to måneder. Til gengæld peger de på et konkret behandlingsvindue: begynder behandlingen inden for 12 uger efter symptomdebut, fordobles chancen for at komme i ro med sygdommen.
Herhjemme rammer sygdommen bredere, end mange tror. Omkring 45.000 danskere har leddegigt, to ud af tre er kvinder, og de fleste er fyldt 40 år når sygdommen bryder ud, oplyser Gigtforeningen.
De 7 tegn du ikke bør overse
1. Morgenstivhed i mere end én time. Stivhed i leddene som holder ved i over en time efter du er stået op, er et af de tydeligste tegn. Ifølge Johns Hopkins Arthritis Center er langvarig morgenstivhed karakteristisk for netop leddegigt. Kort stivhed der forsvinder efter få minutters bevægelse, peger snarere i retning af slidgigt.
Læs også: Nyt fund overrasker: Hjertet kan reparere noget af skaden
2. Symmetrisk hævelse i småled. Leddegigt rammer typisk de samme led på begge sider af kroppen samtidig. Det er ofte fingrenes mellemled, knoerne og håndleddene samt småled i fødderne, der bliver hævede først.
3. Bløde, ømme hævelser, ikke knoglede knuder. Hævelserne ved leddegigt beskrives ifølge Johns Hopkins som dejagtige eller svampede, mens slidgigt giver fastere, knoglelignende fortykkelser. Forskellen kan mærkes ved forsigtig berøring af leddet.
4. Ydre fingerled skånes. De yderste led på fingrene (dem tættest på neglen) er som regel fri for leddegigt. Bliver de ramt, taler det oftere for slidgigt. Det er en af de klareste kliniske forskelle mellem de to sygdomme.
5. Vedvarende, unormal træthed. Uspecifikke symptomer som træthed, utilpashed og nedtrykthed kommer ofte uger til måneder før leddene begynder at gøre ondt, skriver Johns Hopkins. Gigtforeningen kalder den ekstreme træthed et af de mest belastende symptomer hos mennesker med sygdommen.
Læs også: Hormonbehandling mod overgangsalderen kan give 27 procent lavere risiko for hjertesygdom
6. Lavgradig feber. Betændelsesreaktionen i kroppen kan give en let, vedvarende feber. Johns Hopkins beskriver at feberen ved leddegigt næsten altid er lavgradig, i intervallet 37 til 38 grader.
7. Utilsigtet vægttab. Uforklarligt vægttab kan følge med den underliggende betændelse. Gigtforeningen nævner både feber og vægttab som mulige tegn på at kroppen er ramt af den systemiske inflammation der er kernen i leddegigt.
Sådan adskiller leddegigt sig fra slidgigt
Slidgigt er en slitagesygdom der typisk starter asymmetrisk i ét knæ, én hofte eller nogle få fingerled, og stivheden er kort. Leddegigt er en autoimmun betændelsessygdom: hævelsen er symmetrisk, morgenstivheden lang, og der følger ofte hele-krops-symptomer som træthed, feber og vægttab med. Det er den kombination, du skal reagere på.
Hvornår du bør søge læge
Gigtforeningen anbefaler at du altid opsøger læge hvis du har smerter og hævelse i et eller flere led, og noterer at ledskaderne opstår meget tidligt i sygdomsforløbet. Har din læge mistanke om leddegigt, bør du hurtigt henvises til en speciallæge i reumatologi.
Læs også: Din menstruationscyklus kan røbe din risiko for alvorlige sygdomme
Hos reumatologen undersøges leddene, og der tages blodprøver der kan påvise inflammation (blodsænkning og CRP) samt særlige antistoffer. Cirka 80 procent af patienter med leddegigt udvikler reumafaktor i blodet, oplyser Gigtforeningen. Røntgen og ultralydsscanning bruges til at vurdere om leddene allerede har taget skade.
Har du haft ledsmerter og hævelser i mere end et par uger, langvarig morgenstivhed eller uforklarlig træthed og feber, er der ingen grund til at vente. Tidsvinduet er kort, og gevinsten ved en tidlig diagnose er stor.
Læs også: Disse ting kan afgøre din risiko for at udvikle demens
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.