Ordinære antistoffer arbejder uden for kroppens celler. Nu har et hold ved University of Essex omdesignet dem til såkaldte intrabodies, der er stabile inde i selve cellen. Håbet er at de kan angribe de proteiner, der driver Alzheimers, Parkinsons, Huntingtons og motorneuronsygdom (MND, også kaldet ALS) i deres eget miljø.
Studiet er offentliggjort i Nature Communications og finansieret af den britiske MND Association. Forskerne konverterede 672 forskellige antistoffer til intrabodies, der binder sig til sygdomsrelaterede proteiner. Molekylerne stilles frit til rådighed for andre forskere.
Elektrisk ladning var den skjulte spærring
Nøglen viste sig at være elektrisk ladning. Almindelige antistoffer har den forkerte ladning til at overleve inde i cellen uden at klumpe sig sammen. Det opdagede forskerne ved at holde egenskaberne for millioner af antistoffer op mod menneskelige proteiner fra cellens indre.
“Vi brugte software udviklet af nobelprisvinder David Baker og hans gruppe til at redesigne vores antistoffragmenter så de fik den rigtige ladning og er superstabile,” forklarer hovedforfatter Dr. Caitlin O’Shea fra School of Life Sciences ved University of Essex i pressemeddelelsen.
Læs også: 16-årigt studie: Dårligt syn øger demensrisikoen med op til 57 procent
David Baker fik Nobelprisen i kemi 2024 for netop sit arbejde med computerbaseret proteindesign. Hans software gør det muligt at skræddersy proteiner til opgaver, naturen ikke selv har fundet på.
Et mål medicin hidtil ikke kunne nå
De sygdomme, intrabodies retter sig mod, deler et frustrerende træk: de skadelige proteiner sidder inde i nervecellerne, hvor traditionelle antistof-lægemidler ikke kommer ind.
“Der findes ingen kur mod disse sygdomme, og det er en stor udfordring i medicinudviklingen at finde molekyler der interagerer med de sygdomsfremkaldende proteiner i deres naturlige miljø,” siger forskningsleder Dr. Gareth Wright i pressemeddelelsen.
Ifølge forskerne rammer disse neurodegenerative sygdomme over én million mennesker i Storbritannien alene, og titusinder af millioner på verdensplan. Symptomerne spænder fra hukommelsestab og kognitive forstyrrelser til mistet muskelkontrol.
Læs også: HPV-vaccinen kan have en uventet gevinst for kvinder, der senere bliver gravide
Håb, men lang vej til patienter
Det er vigtigt at holde forventningerne nede. Arbejdet er grundforskning, ikke en færdig behandling. Der er ingen kliniske forsøg på mennesker endnu, og der er ingen tidshorisont for hvornår intrabodies eventuelt kan blive til godkendt medicin.
Dr. Brian Dickie, chefforsker hos MND Association, kalder det alligevel et vigtigt skridt. Han peger i pressemeddelelsen på at kombinationen af den nye intrabody-teknologi med nye genterapi-teknikker på sigt kan give behandlingsformer der rammer helt specifikke mål inde i nervecellerne.
Hvorfor det er interessant set fra Danmark
Demens rammer stadig flere danskere. Nationalt Videnscenter for Demens anslår at omkring 103.000 mennesker på 65 år eller derover i Danmark lever med demens, og at tallet vil vokse til omkring 146.000 i 2040. Alzheimers er den hyppigste årsag.
For Parkinsons og MND findes der behandlinger der lindrer symptomer, men ingen der stopper sygdommen. Netop derfor er nye tilgange der overhovedet kan ramme sygdommens motor inde i cellen, interessante at følge, selv om de er år fra en klinik.
Læs også: Simpel håndtest kan afsløre, om man har de alvorligste senfølger efter covid-19
Har du selv symptomer eller er bekymret for en pårørende, er det egen læge eller et af landets demensudredningssteder, du skal starte hos, ikke overskrifter om nye molekyler.
Læs også: TikTok-kvinde advarer: Nærdødsopelvelse af fedmemedicin
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.