Har man udviklet en psykisk lidelse efter en alvorlig traumatisk oplevelse, har man en større risiko for at få et hjerteanfald, et slagtilfælde eller at dø af hjerte-kar-sygdom. Det viser et nyt studie publiceret 2. september 2026 i tidsskriftet Journal of the American Heart Association.
Studiet bygger på danske registerdata fra 219.866 voksne over 18 år i perioden 1995-2019. Blandt dem oplevede 43.994 personer en alvorlig hjerte-kar-hændelse, altså et ikke-dødeligt hjerteanfald, et ikke-dødeligt slagtilfælde, en operation for at genoprette blodgennemstrømningen eller en hjerte-kar-relateret død.
Et forskerhold ledet af Jennifer A. Sumner fra University of California, Los Angeles brugte maskinlæring til at finde de 15 psykiske lidelser der bedst forudsagde en senere hjerte-kar-hændelse hos personer der havde været udsat for et traume.
Alkoholmisbrug topper listen
Alkoholmisbrug efter et traume var den stærkeste enkeltstående forudsigelse af senere hjerte-kar-sygdom hos både mænd og kvinder. Depression og andre stemningslidelser var også fremtrædende, særligt hos kvinder.
Læs også: Tager du Ozempic eller Wegovy som mand? Så kan du miste dit hår
Andre lidelser der løftede risikoen, var PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse, en varig belastningsreaktion efter alvorlige traumer), angstlidelser, misbrug af andre rusmidler, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og bipolar lidelse.
“Efter en traumatisk oplevelse kan man gribe til alkohol for at håndtere sine følelser. Over tid kan den adfærd udvikle sig til alkoholmisbrug og dermed øge risikoen for en alvorlig hjerte- eller hjernesygdom,” siger studiets hovedforfatter Jennifer A. Sumner, lektor ved Institut for Psykologi på University of California, Los Angeles, i pressemeddelelsen om studiet.
Sumner peger på at tidligere forskning har fokuseret snævert på PTSD, mens dette studie viser at en bred vifte af psykiske efterreaktioner efter traumer bør tages i betragtning når man vurderer risikoen for hjertesygdom.
Sådan ser tallene ud i Danmark
Cirka én procent af befolkningen har PTSD, oplyser Sundhed.dk. Hyppigheden stiger til 8-10 procent blandt soldater der har været i krig og blandt katastrofeofre, og efter voldtægt ses PTSD hos omkring 30 procent.
Læs også: Ny pille kan blive et alternativ til CPAP: den skar vejrtrækningsstop med næsten halvdelen
Hjerte-kar-sygdomme rammer i forvejen mange. Cirka 670.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og cirka hvert femte dødsfald skyldes en hjerte-kar-sygdom, oplyser Hjerteforeningen.
At søge hjælp kan gavne både psyke og hjerte
Studiet undersøgte ikke selv de biologiske mekanismer bag sammenhængen. Men budskabet fra forfatterne er at behandling af de psykiske efterreaktioner kan have gevinster der rækker længere end sindet.
“Ved at genkende traumer, søge psykisk hjælp og håndtere risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom kan vi være med til at mindske denne risiko,” siger Glenn N. Levine, professor i medicin ved Baylor College of Medicine og formand for American Heart Associations videnskabelige erklæring fra 2025 om psykisk belastning efter hjerteanfald.
Har man selv oplevet en traumatisk hændelse og mærker vedvarende belastningsreaktioner, er kognitiv adfærdsterapi og EMDR (en terapiform hvor styrede øjenbevægelser bruges til at bearbejde traumatiske minder) blandt de behandlinger Sundhed.dk peger på, og egen læge kan henvise videre.
Læs også: Hvad din ånde kan afsløre om dit blodsukker, dine nyrer og din lever
Læs også: Mini-slagtilfælde: 6 tegn der forsvinder igen, men kræver akut hjælp
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.