Urinsyregigt er en af de hyppigste former for ledbetændelse og rammer omkring 1-3 procent af den danske befolkning, viser Patienthåndbogen på Sundhed.dk.
I USA lever omkring 8,3 millioner voksne med sygdommen ifølge National Kidney Foundation, heraf 6,1 millioner mænd og 2,2 millioner kvinder.
Tilstanden opstår når kroppen enten producerer for meget urinsyre eller udskiller for lidt gennem nyrerne. Når mængden i blodet bliver for høj, kan der dannes krystaller i leddene, som udløser en voldsom betændelsesreaktion.
Et fagfællebedømt studie i Journal of the American Heart Association fra marts 2025 er baseret på data fra to store befolkningskohorter med i alt over 27.000 deltagere på 45 år og derover.
Læs også: 8 tegn på lavt testosteron hos mænd, som let forveksles med normal aldring
Studiet konkluderede at hyperurikæmi og urinsyregigt er stærke prædiktorer for øget forekomst og dødelighed af hjerte-, nyre- og stofskiftesygdomme. Det er altså ikke bare en sag om et ømt led.
De 7 tegn du bør kende
1. Pludselig, intens smerte i storetåen. Podagra, som anfald i storetåen kaldes, er det klassiske første tegn. Over halvdelen af tilfældene rammer netop dette led først.
2. Rødme og hævelse i et enkelt led. Gigtforeningen beskriver hvordan leddet bliver varmt og får en skinnende, rødlig farve under et anfald.
3. Ekstrem ømfindtlighed ved berøring. Ifølge Harvard Health kan smerten være så intens at selv sengetøjets kontakt med tåen føles uudholdelig.
Læs også: Lader du din laptop hvile på huden? Det kan efterlade permanente mærker
4. Anfald der starter om natten. Både Sundhed.dk og Harvard Health peger på at anfald oftest bryder ud om natten uden varsel, så man vågner af smerten.
5. Feber og influenza-lignende symptomer. Nogle får feber, muskelsmerter og almen sygdomsfølelse sammen med det inflammerede led.
6. Anfald i andre led. Selvom storetåen er hyppigst, kan urinsyregigt også ramme ankler, knæ, håndled, albuer og fingerled – særligt hos personer der i forvejen har slidgigt i disse led.
7. Knuder under huden (tophi). Ved længerevarende, ubehandlet sygdom kan urinsyrekrystaller aflejre sig som synlige knuder under huden – typisk ved ører, albuer eller fingre. Ubehandlede, hyppige anfald kan desuden give permanent ledskade og risiko for nyresten, advarer Gigtforeningen.
Læs også: Næsten en halv million undersøgt: Mange når ikke målet for LDL-kolesterol
Hvem er særligt i risiko
Sygdommen rammer typisk mænd over 40 år og kvinder efter overgangsalderen, hvor det beskyttende østrogen falder. Ifølge Gigtforeningen var 19 ud af 20 patienter tidligere mænd, men andelen af kvinder har været stigende. I dag er cirka en ud af fem patienter kvinde.
Overvægt øger risikoen markant, og også type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol optræder hyppigere hos personer med urinsyregigt. Visse vanddrivende blodtryksmedicin (thiaziddiuretika) kan også hæve urinsyren.
Hvornår du bør søge læge
Har du et pludseligt, meget smertefuldt anfald i et led – især storetåen – bør du kontakte egen læge for at få stillet diagnosen. Diagnosen bekræftes med en blodprøve, og eventuelt ved at tage væske fra leddet.
Det er vigtigt fordi ubehandlet urinsyregigt kan blive kronisk og give varige ledskader. Samtidig behandles den ofte let. Forebyggende medicin som allopurinol sænker urinsyren i blodet så krystallerne langsomt opløses, og holdes niveauet under 0,36 mmol/L, dannes der ikke nye krystaller, og nye anfald udebliver.
Læs også: Nyt dansk studie vækker bekymring om paracetamol under graviditet
Livsstil der kan hjælpe
Kosten er sjældent den afgørende faktor alene, men Patienthåndbogen anbefaler at man taber sig ved overvægt, er fysisk aktiv, spiser flere grøntsager, magert kød og fisk, og begrænser alkohol – især øl – og sukkerholdige drikke. Rygestop indgår også i de generelle råd.
Fanges urinsyregigt tidligt, er prognosen god. Men fordi de første tegn ofte forveksles med almindelig forstuvning eller anden ledsmerte, går mange rundt med tilstanden længere end nødvendigt.
Læs også: Din families økonomi kan påvirke din risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.