Fingre der pludselig bliver kridhvide, dernæst blålige og til sidst højrøde, mens de brænder, prikker eller banker.
Det er den klassiske signatur på Raynauds fænomen, en tilstand hvor de små blodkar i fingre og tæer trækker sig sammen og lukker blodgennemstrømningen ned.
Et videnskabeligt oversigtsstudie fra 2022 opgør at mellem 3 og 5 procent af den generelle befolkning rammes.
På Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver Region Midt at op til 20 procent oplever et eller flere anfald, og at tilstanden ofte dukker op i alderen 15 til 45 år.
Læs også: Nyt studie: Melatonin-brugere havde 90 procent højere risiko for hjertesvigt
De fleste har den ufarlige, primære form. Men i under 10 procent af tilfældene er anfaldene tegn på en anden underliggende sygdom. Her er de seks tegn du skal kende, og de røde flag der bør sende dig til lægen.
1. Det trefasede farveforløb
Hvid, blå, rød. Det amerikanske National Institute of Arthritis and Musculoskeletal and Skin Diseases (NIAMS) beskriver at huden først bliver bleg fordi blodet forsvinder, dernæst blålig og kold når det tilbageværende blod mister ilt, og til sidst rødlig når kredsløbet vender tilbage. Ikke alle får alle tre faser, men skiftet fra bleg til blålig er kernen.
2. Prikken og smerte når blodet vender tilbage
Selve genopvarmningen er ofte det ubehagelige. NIAMS beskriver at området kan hæve, prikke, brænde eller banke i det øjeblik cirkulationen kommer i gang igen. Cleveland Clinic tilføjer at anfaldene ofte ledsages af følelsesløshed.
3. Anfald udløst af stress, ikke kun kulde
Kulde er den mest kendte udløser, men følelsesmæssig stress kan sætte det samme i gang. NIAMS peger på at både kolde temperaturer, pludselige temperaturskift og stærke følelser kan starte et anfald. Cleveland Clinic nævner koldt vejr og stress som de mest almindelige udløsere.
Læs også: Tager du Ozempic eller Wegovy? Sådan beskytter du dine muskler under vægttabet
4. Anfald der rammer skævt
Ensidige anfald hører ikke hjemme i den primære form. Cleveland Clinic nævner direkte at man bør kontakte sin læge hvis anfaldene kun rammer den ene side af kroppen. Primær Raynaud er som regel symmetrisk og rammer begge hænder eller begge fødder.
5. Sår på fingerspidserne
Vedvarende iltmangel kan give sår eller dybe sprækker. Patienthåndbogen på sundhed.dk anbefaler at søge hjælp hvis der kommer sprækker i huden, sår som ikke vil hele, eller længerevarende smertefulde anfald. NIAMS advarer om at gentagne, alvorlige anfald i sjældne tilfælde kan føre til vævsdød.
6. Ører, næse og tunge kan også være ramt
Selvom fingre og tæer er de klassiske steder, kan Raynaud i sjældne tilfælde også ramme ører, tunge og næse. Kraftig kuldefølsomhed i disse områder hos en person med Raynaud er ikke usædvanlig.
De røde flag der peger mod sekundær Raynaud
Sekundær Raynaud hænger sammen med en anden sygdom, oftest en autoimmun bindevævssygdom.
Læs også: Åreforkalkning rammer tidligere end hidtil antaget, viser nyt studie
NIAMS nævner sklerodermi, lupus, betændelse i musklerne, leddegigt og Sjögrens sygdom som de hyppigste.
Oversigtsstudiet fra 2022 opgør at omkring 95 procent af patienter med systemisk sklerodermi har Raynaud, og at det ofte er det første synlige tegn, år før diagnosen stilles.
Ifølge samme studie er advarselstegnene der peger mod sekundær Raynaud smertefulde anfald der først begynder i 30’erne eller senere, sår eller vævsdød på fingrene, og påviselige antistoffer i blodet.
Får du anfald efter 30-årsalderen, sår der ikke vil hele, ensidige symptomer eller ledsmerter, hævede led eller udslæt oveni farveskiftet, så tal med din læge om udredning.
Læs også: Dine forældres levealder kan hænge sammen med din risiko for sygdom
En simpel blodprøve og en undersøgelse af de små blodkar ved neglebåndet kan pege på om der ligger en bindevævssygdom bag.
Læs også: Har du psoriasis? 8 kropssignaler mange overser i årevis før gigtdiagnosen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.