Du kender sikkert tanken om, at hjernen svinder lidt med alderen. Mange har oplevet at lede efter nøglen eller glemme et navn midt i en sætning. Men selve formen på hjernen har stort set aldrig været på forskernes radar.
Nu peger et stort scanningsstudie på, at den aldrende hjerne ikke bare bliver mindre. Den omformer sig. Og lige der, hvor den trækker sig skæv, sidder også det område, hvor Alzheimers sygdom typisk begynder.
Det er konklusionen i et studie offentliggjort i Nature Communications i september 2025. Forskerne analyserede mere end 2.600 hjernescanninger af voksne i alderen 30 til 97 år.
De målte ikke bare, hvor meget hjernen svandt, men også hvordan dens geometri forskubbede sig med årene. Billedet er en slags langsom sløjning fremad.
De nedre og forreste dele af hjernen puster sig lidt ud, mens de øvre og bagerste trækker sig sammen. Ændringerne tegnede sig allerede i starten af 60’erne hos deltagerne.
De var tydeligere hos dem, der klarede sig dårligere i test af hukommelse og tænkning.
Formen ser ud til at presse en skrøbelig hukommelsesregion
Netop den geografi gør fundet interessant for Alzheimers-forskningen. Når bunden af hjernen udvider sig, bliver et lille område kaldet den entorhinale hjernebark presset op mod kraniets hårde grænse.
Området fungerer som indgang til hukommelsen, og det er præcis her, det tau-protein, der er typisk for Alzheimers, først hober sig op.
Læs også: To velkendte piller testes mod Alzheimers: En af dem tager millioner mod diabetes
Seniorforfatter Niels Janssen fra University of La Laguna og professor Michael Yassa fra University of California, Irvine, står bag studiet. De mener, at pres fra en skiftende form kan være med til at forklare, hvorfor sygdommen starter netop der.
Men de understreger, at det stadig kun er et tidligt forskningsspor.
Resultaterne skal bekræftes før de kan bruges klinisk
Studiet er et tværsnit. Forskerne har sammenlignet mange forskellige mennesker på ét tidspunkt. De har ikke fulgt den enkelte hjerne hen over mange år.
Flere uafhængige forskere peger ifølge en gennemgang på Alzforum på netop den begrænsning. Alderseffekter er først reelt dokumenterede, når man følger de samme personer over tid, forklarer blandt andre professor Anders Fjell fra Universitetet i Oslo.
Læs også: Fire sunde hverdagsvaner kan sænke din risiko for op til 13 kræfttyper
Der er heller ikke tale om et redskab, din læge kan bruge i morgen. Forskerne forestiller sig, at geometrien på længere sigt kan blive et supplement til de kendte markører for demens, som skrumpning af bestemte hjerneafsnit, blodprøver for tau og hukommelsestest.
Udviklingen af den slags markører tager typisk mange år.
Oplever du selv vedvarende glemsomhed, der går ud over hverdagen, eller forandringer i sprog, tempo eller humør, hører det hjemme hos egen læge, ikke på et scanningsbillede.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.