Psoriasis opfattes af mange som en ren hudsygdom. Men mellem 10 og 30 procent af alle med psoriasis udvikler også en ledsygdom, psoriasisgigt, oplyser Sundhed.dk.
Gigten opstår typisk cirka ti år efter de første hududbrud, men der kan gå op til tyve år.
Det problematiske er, at de tidlige tegn er lette at forveksle med almindelige skavanker eller med psoriasis i sig selv.
Arthritis Foundation understreger, at tidlig og aggressiv behandling forbedrer chancen for at holde sygdommen i skak, mens ubehandlet psoriasisgigt kan give varig ledskade.
Ifølge Sundhed.dk får omkring 20 procent nedsat bevægelighed i leddene.
Her er otte tegn ud over huden man bør kende, hvis man i forvejen har psoriasis.
1. Hævede “pølsefingre” eller “pølsetæer”
En hel finger eller tå der svulmer op og bliver rød og øm, kaldes daktylit. Ifølge det amerikanske NIH/NIAMS er der tale om “smertefuld, pølseformet hævelse af en hel finger eller tå”. Ifølge Sundhed.dk ses fænomenet hos op til 30 procent af dem med psoriasisgigt.
2. Morgenstivhed der trækker ud
Almindelig stivhed forsvinder som regel efter få minutter. Inflammatorisk stivhed varer længere. NIAMS beskriver at “ledstivhed ofte er værre om morgenen eller efter hvile”, og Psoriasisforeningen peger på, at “stivhed og smerter i leddene morgen og aften kan være et tegn på psoriasisgigt”. Trækker morgenstivheden ud i mere end en halv time, er det værd at få undersøgt.
Læs også: Ser du pludselig lysglimt eller sorte pletter? Det kan kræve akut hjælp
3. Hælsmerter og ømhed under fodsålen
Betændelse i senetilhæftninger, altså dér hvor sener og ledbånd hæfter til knoglen, hører til de klassiske tegn. NIAMS fremhæver “bagsiden af hælen og fodsålen” som de mest almindeligt ramte steder. Sundhed.dk nævner ligeledes hælsmerter blandt de typiske symptomer.
4. Negleforandringer med små huller
Op mod 80 procent af alle med psoriasisgigt får ifølge Netdoktor forandringer i neglene. Det typiske billede er “fingerbølprik”, altså små indtrukne huller, eller at neglen løsner sig fra neglelejet. Negleforandringerne kan optræde før smerterne i leddene sætter ind.
5. Røde, smertefulde eller lysfølsomme øjne
Psoriasisgigt kan ramme øjnene i form af uveit, en betændelse i øjets midterste lag. Ifølge NIAMS kan tilstanden “give øjensmerter, rødme og sløret syn”. Psoriasisforeningen råder folk med psoriasis til at være opmærksomme på “smertefulde og røde øjne”, da det kan hænge sammen med gigten.
6. Vedvarende, uforklarlig træthed
Træthed er sjældent noget man kobler til gigt, men det er en velkendt følgesvend. Arthritis Foundation skriver at “mange med psoriasisgigt bliver meget trætte, og nogle kan have let feber”. Er trætheden vedvarende og uden anden årsag, kan den være del af et inflammatorisk mønster.
Læs også: Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose - her er årsagen
7. Smerter i lænd, bækken eller nakke
Nogle former for psoriasisgigt går især i rygsøjlen. NIAMS bemærker at “rygsøjlens led også kan blive ramt, hvilket giver stivhed i nakken, lænden og hofterne”. Gigtforeningen beskriver ligeledes, at nogle får “betændelse og smerter i bækken og ryg”. Kroniske lændesmerter hos en person med psoriasis bør ikke afskrives som normalt slid.
8. Ømme, hævede led ofte asymmetrisk
Ømme og opsvulmede led med nedsat bevægelighed er kernesymptomet. Betændelsen optræder ifølge Gigtforeningen ofte asymmetrisk, dvs. at hvis et led i venstre hånd er angrebet, er det tilsvarende led i højre hånd som regel ikke ramt. Sygdommen begynder tit i tæerne og de yderste fingerled.
Hvornår du bør bede om en henvisning
Har man psoriasis og oplever flere af disse tegn, anbefaler både Sundhed.dk og de amerikanske myndigheder at kontakte egen læge eller hudlæge for en henvisning til en reumatolog.
Ubehandlet betændelse kan efter få år give skader på leddene der ikke kan gøres om.
Læs også: Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever - hvad du bør vide
Findes gigten tidligt, kan moderne behandling i de fleste tilfælde holde sygdommen i ro, oplyser Netdoktor.
Læs også: Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.