Du kender sikkert fornemmelsen. Hjertet dunker pludseligt, springer et slag over, eller det føles som om det slår hurtigere end det plejer. For de fleste af os er det sket flere gange.
De fleste episoder er helt harmløse. Men i kombination med visse andre symptomer kan hjertebanken være tegn på en rytmeforstyrrelse, der kræver behandling, lyder det fra Mayo Clinic.
Palpitationer, som det hedder i fagsprog, er en af de hyppigste grunde til, at folk opsøger hjertelæge.
De 7 almindelige og typisk ufarlige årsager
Mayo Clinic peger på en række velkendte udløsere, der sjældent betyder noget alvorligt.
Læs også: Nyt kræftmiddel ændrer udsigterne ved livmoderkræft
- Stress, angst og panikanfald. Adrenalin får hjertet til at slå hurtigere og hårdere.
- Koffein, nikotin og alkohol. Klassiske stimulanser, der kan sætte hjertet i gang.
- Hormonforandringer. Menstruation, graviditet og overgangsalderen kan give perioder med hjertebanken.
- Blodmangel. Når der er for få røde blodlegemer, må hjertet pumpe hurtigere for at få ilt rundt i kroppen.
- Medicin med stimulanser. Visse midler mod forkølelse, astma-inhalatorer, slankepiller og nogle former for stofskiftemedicin kan udløse det.
- Væskemangel. Dehydrering gør blodvolumen mindre, og hjertet må arbejde hårdere.
- For højt eller for lavt stofskifte. Både overaktiv og underaktiv skjoldbruskkirtel kan ramme hjerterytmen.
Hjertet springer også bare over et slag en gang imellem, helt af sig selv. Ifølge sundhed.dk’s patienthåndbog har de fleste af os sådanne ekstraslag hver eneste dag uden at mærke dem.
Advarselstegnene der kræver akut hjælp
Nogle kombinationer er ikke til diskussion. Søg akut lægehjælp, hvis hjertebankingen følges af et af disse tegn.
- Brystsmerter, der varer mere end et par minutter
- Besvimelse, svimmelhed eller svær uklarhed
- Alvorlig åndenød
Det er ifølge Mayo Clinic de klassiske tegn på, at der kan være noget alvorligt bag, for eksempel en hjerterytmeforstyrrelse. En af de hyppigste er atrieflimren, hvor hjertets forkamre slår kaotisk og uregelmæssigt i stedet for i takt.
Hvor almindeligt det er i Danmark
Atrieflimren er en folkesygdom herhjemme. Mere end 130.000 danskere lever i dag med sygdommen, og hvert år får over 20.000 en ny diagnose, oplyser Hjerteforeningen.
Læs også: Slankemedicin kan hjælpe mod nogle spiseforstyrrelser, men forværre andre, viser forskning
Op mod hver tredje dansker risikerer at få atrieflimren i løbet af livet, viser en analyse fra Aalborg Universitet, som Hjerteforeningen refererer.
Ubehandlet atrieflimren øger risikoen for blodprop i hjernen og for hjertesvigt. To ud af fem med atrieflimren udvikler også hjertesvigt, lyder det fra Hjerteforeningen. Derfor bør nytilkomne, uregelmæssige hjerteslag altid tjekkes.
Hvornår du bør ringe til lægen
Er dine palpitationer korte, enkeltstående og uden andre symptomer, så bestil en almindelig tid hos egen læge. Lægen kan afgøre, om det er ufarligt, eller om du skal have taget et EKG, altså en måling af hjertets elektriske aktivitet.
Har du i forvejen en hjertesygdom, og bliver dine episoder hyppigere eller værre, så ring også til lægen.
Læs også: Forskere har rettet genfejl direkte i leveren for første gang
Og mærker du uregelmæssig puls, svimmelhed eller besvimelse oveni, så vent ikke. Ring 112.
Læs også: Ny metode mod skizofreni: Stemmerne kan måske forsvinde
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.