Mange kræftpatienter kender til bivirkninger. Nogle rammes af hudkløe, andre af diarré eller træthed. Men en gruppe oplever noget, der ligner gigt i leddene, og hos nogle bliver det ved med at komme igen.
Et nyt studie fra UT MD Anderson Cancer Center og Yale University kortlægger nu, hvorfor den såkaldte immunterapi-udløste gigt ofte vender tilbage. Forskerne afdækker samtidig, hvorfor hvert nyt anfald føles værre end det forrige.
Arbejdet er offentliggjort i tidsskriftet Cancer Immunology Research i oktober 2026.
Forskerne vurderer, at mellem 20 og 50 procent af de patienter, der får gigtsymptomer af behandlingen, oplever gentagne anfald, der kan trække ud i måneder eller år efter kræftbehandlingen.
Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen
Immuncellerne husker og slår hårdere næste gang
Immunterapi med såkaldte checkpoint-hæmmere virker ved at tage bremsen af immunforsvaret, så det kan angribe kræftceller. Men samme bremseløse immunforsvar kan også vende sig mod kroppens egne led.
Teamet, ledet af professor Roza I. Nurieva, hentede ledvæske fra seks patienter, både under deres første gigtanfald og under et senere, tilbagevendende anfald.
I begge omgange fandt forskerne de samme to typer immunceller: en inflammatorisk CD8 T-celle og en særlig CD4 T-celle, der bærer markørerne PD-1 og CXCL13.
Når disse celler vendte tilbage ved et nyt anfald, var de mere aktive og udskilte flere betændelses-signaler. Det tyder på, at immunforsvaret husker angrebet fra sidst og reagerer kraftigere næste gang.
Læs også: For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent
De fredsstiftende celler skifter side
Det mest overraskende fund handler om kroppens egne betændelses-dæmpere. Regulatoriske T-celler holder normalt styr på immunforsvaret og dæmper for stærke reaktioner. Men ved de tilbagevendende gigtanfald begyndte de at producere de samme betændelses-signaler som angriberne.
Med andre ord: den celletype, der skulle lukke ned for brandet, begyndte selv at puste til ilden. Det kan være en del af forklaringen på, at anfaldene bliver sværere over tid.
“Ved at identificere de immunceller, der driver tilbagevendende gigt, kan vi forme behandlingsstrategier, der reducerer risikoen for nye anfald. Det skal ske uden at svække immunterapiens effekt mod kræften,” udtaler Roza I. Nurieva i pressemeddelelsen fra MD Anderson.
Studiet er lille med kun seks patienter, så fundene skal bekræftes i større forsøg. Men forskerne peger på, at de identificerede celletyper på sigt kan bruges som markører, der afslører hvilke patienter, der er i særlig risiko for tilbagefald.
Et velkendt problem også i Danmark
Checkpoint-hæmmere er efterhånden en fast del af kræftbehandlingen herhjemme. Ifølge Kræftens Bekæmpelse bruges behandlingen blandt andet mod modermærkekræft, ikke-småcellet lungekræft, nyrekræft, Hodgkin lymfom, blærekræft og visse former for tyktarmskræft.
Danske forskere arbejder allerede med at håndtere de reumatiske bivirkninger.
På Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital har læge og ph.d.-studerende Rikke Bødker Holmstrøm ledet et forsøg med gigtmidlet tocilizumab.
Her oplevede 15 ud af 19 patienter færre symptomer i løbet af otte uger, uden at kræftbehandlingen behøvede at blive stoppet.
Læs også: Et protein i dine muskler forklarer, hvorfor motion virker mod type 2-diabetes
Oplever du vedvarende ledsmerter, hævelser eller stivhed under eller efter immunterapi, så kontakt din behandlende afdeling eller egen læge. Smerterne kan ligne almindelig gigt, men behandles ofte anderledes, når de er udløst af immunterapi.
Læs også: Endometriose kobles til mere end dobbelt så høj risiko for migræne
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.