Piloter og kabinepersonale i USA har den højeste andel af dødsfald fra strålings-associerede kræfttyper blandt mere end 500 erhverv, viser et nyt studie i JAMA Internal Medicine offentliggjort 17. august 2026. Nuklearteknikere der håndterer radioaktive stoffer i sundhedssektoren, endte længere nede på listen som nummer 12.
Forskerne bag studiet er Vishal R. Patel, Michael Liu og Anupam B. Jena fra Harvard Medical School, Brigham and Women’s Hospital og Massachusetts General Hospital. De gennemgik 12,7 millioner amerikanske dødsattester fra 2020 til 2024 og fordelte dødsfaldene på 503 erhverv, herunder omkring 14.000 piloter og 7.000 kabinepersonale.
Hvilke kræfttyper stak ud
Hos flypersonalet var 6,9 procent af dødsfaldene blandt kabinepersonale og 6,7 procent blandt piloter forbundet med kræftformer der er knyttet til ioniserende stråling. Det gælder brystkræft, prostatakræft, melanom, hjerne- og centralnerve-tumorer samt leukæmi hos piloterne.
Mønsteret gjaldt ikke for kræfttyper uden strålingssammenhæng, og det viste sig heller ikke hos flymekanikere og ingeniører der arbejder på jorden. Det peger på, at det er selve luften over skyerne der er den fælles nævner.
Læs også: Arbejder du fast om natten? Det kan øge din risiko for kræft, hjertesygdom og diabetes
Kosmisk stråling ved cruisehøjde
I stratosfæren rammes flyet af kosmisk stråling fra Solen og galaksen. Atmosfæren skærmer os på jorden, men beskyttelsen falder hurtigt med højden. Ved almindelig cruisehøjde er dosisraten mange gange højere end ved havoverfladen, og ifølge en oversigt hos Versant Medical Physics modtager flypersonale i gennemsnit tre til seks millisievert om året, mere end de fleste andre erhvervsgrupper med kendt strålings-eksponering.
Forfatterne selv formulerer akkumulerings-pointen sådan: for en lejlighedsvis rejsende er den ekstra dosis lille, men for piloter og kabinepersonale, flyvning efter flyvning gennem en hel karriere, hober de små doser sig op.
Hvad betyder det for dig som passager
Skal du være nervøs næste gang du flyver på ferie? Nej, understreger forfatterne selv i Time Magazines omtale: studiet siger ikke at din næste flyvning eller et helt liv med årlige ferier meningsfuldt øger din kræftrisiko.
En passager der tager ti transkontinentale tur-retur-rejser om året, får ifølge forfatterne kun omkring 0,4 millisievert, en syvendedel til en femtendedel af det en flyansat får på et år. Deres konklusion peger derfor på myndighederne, ikke på de rejsende: hvis nogen skal reagere, er det de instanser der har til opgave at beskytte dem der arbejder i højden.
Læs også: AI fandt at disse tre organer aldres hurtigst, og det hænger sammen med din sygdomsrisiko
Studiet er observationelt og kan ikke bevise at strålingen har forårsaget nogen enkelt kræftsygdom. Men mønsteret er konsistent på tværs af flere kræfttyper, og fraværet hos jord-baseret flypersonale styrker sammenhængen.
Sådan er reglerne i Danmark
Danske luftfartsselskaber der flyver over 26.000 fod, skal årligt beregne og indberette stråledoser for besætningen til Sundhedsstyrelsen inden 1. marts. Kabinepersonale og piloter regnes med andre ord som strålingsudsatte arbejdstagere i dansk lovgivning, og selskaberne har pligt til at følge doserne.
Har du et helbredsspørgsmål som flyansat eller pårørende til én, er den relevante indgang egen læge og arbejdsmedicinsk afdeling.
Læs også: Spiser du lakrids og tager blodtryksmedicin? Det kan modvirke din behandling
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.