De fleste af os har prøvet at bestille en creme på nettet. Måske mod kløe, røde pletter eller en plet, der ikke rigtig vil gå væk. Vi regner med, at det, der står på bagsiden, også er det, der er i glasset.
Et nyt studie offentliggjort 8. oktober 2026 i JAMA Network Open viser, at den tillid ikke altid holder. Forskere fra Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston købte 18 håndkøbs-hudplejeprodukter på store online-butikker og testede dem i laboratoriet.
I seks af produkterne, altså en tredjedel, fandt de et aktivt stof, der slet ikke stod på emballagen. Stoffet var klobetasolpropionat, et meget kraftigt binyrebarkhormon, der i Danmark kun må udleveres på recept.
Op mod ni gange højere styrke end lægens recept
Koncentrationerne af steroidet lå mellem cirka 0,01 og 0,46 procent. Den højeste var mere end ni gange så stærk som den styrke, den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA har godkendt til receptpligtige klobetasol-cremer.
Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte
To af produkterne indeholdt derudover et uanmeldt svampemiddel, enten miconazol eller terbinafin. Ingen af stofferne stod på etiketten.
Produkterne blev solgt mod eksem, psoriasis, hudbetændelse og mørke pletter i huden. Tilsammen havde de over 10.000 brugeranmeldelser på de store online-platforme, før de blev testet.
Sådan kan skjulte steroider skade huden
Klobetasolpropionat virker. Det er netop derfor, det er receptpligtigt. Ifølge Medicin.dk hører stoffet til gruppen af meget kraftigt virkende binyrebarkhormoner og bruges mod blandt andet psoriasis og svære hudlidelser, der ikke reagerer på svagere steroider.
Langvarig brug kan give fortynding af huden, strækmærker, forværring af psoriasis og i sjældne tilfælde påvirke kroppens eget hormonsystem. Netop derfor fraråder Medicin.dk, at meget kraftige steroider bruges i mere end korte perioder, og kun under opsyn af en læge.
Læs også: Hjertebehandling: Ny metode gør det muligt at slippe for permanent metal i kroppen
Problemet, når stoffet gemmer sig i en håndkøbs-creme, er, at ingen fortæller forbrugeren det. Man ved ikke, hvor meget man smører på, hvor længe man bør bruge det, eller om det støder sammen med anden medicin.
Sådan er reglerne i Danmark
Lægemiddelstyrelsen skriver, at produkter, der sælges som kosttilskud eller kosmetik, men som indeholder aktive lægemiddelstoffer, i realiteten er lægemidler.
De må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen eller EU-Kommissionen. Styrelsen peger på, at uautoriserede produkter oftest sælges fra udenlandske webshops og kan være svære at opdage, før nogen reagerer, eller en myndighed griber ind.
Studiets forfattere konkluderer, at produkter med skjulte aktive stoffer kan blive ved med at være til salg, indtil de fanges af målrettede stikprøver eller indberetninger om bivirkninger.
Læs også: Har du type 2-diabetes? Ny forskning kæder lang søvn sammen med helbredsrisiko
Får du en uforklaret hudreaktion efter at have brugt en creme købt på nettet, så tal med din egen læge og gem produktet, så det kan vurderes.
Læs også: Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.