Du kender sikkert fornemmelsen efter en lang dag ved computeren. Øjnene føles tørre, sviende og trætte, og synet bliver uskarpt, når du læser den sidste mail. Mange skyder skylden på skærmen eller på allergi.
Den direkte årsag er, at vi blinker langt sjældnere, når vi stirrer på en skærm.
Ifølge Cleveland Clinic blinker vi kun tre til syv gange i minuttet foran en skærm.
Normalt blinker vi omkring 15-20 gange i minuttet, oplyser EyeWiki fra American Academy of Ophthalmology.
Læs også: Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år
Resultatet er en tårefilm, der ikke bliver fornyet ofte nok. Overfladen af øjet tørrer ganske enkelt ud.
Tilstanden kaldes computer vision syndrome eller digital øjentræthed.
Symptomerne er tørre og irriterede øjne, sløret syn, hovedpine og ømhed i nakke og skuldre.
Cleveland Clinic peger på, at bare to timers sammenhængende skærmtid om dagen er nok til at øge risikoen.
Læs også: Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner
Symptomerne vokser yderligere, når man passerer fire timer ved skærmen.
Blinket er kroppens egen fugtighedspumpe
Hver gang øjet lukker, bliver tårefilmen fordelt jævnt hen over hornhinden.
Blinket skyller også øjet rent for støv og affaldsstoffer. Falder blinkefrekvensen til en tredjedel af det normale, får øjet simpelthen ikke tid nok mellem hver “pumpning” af den beskyttende væske.
Oven i det åbner øjet sig mere, når vi kigger lige frem på en skærm, end når vi kigger ned i en bog. Det giver et større fordampningsområde, så tårefilmen tørrer hurtigere ud.
Læs også: Mænd rammes langt oftere af kræft
Problemet handler altså ikke om, at skærmen “stråler” på øjet. Det handler om, at skærmen fanger blikket så længe, at øjet glemmer at blinke.
Den vigtigste vane er den enkleste
Både Cleveland Clinic og den danske Øjenforeningen anbefaler den såkaldte 20-20-20-regel. Hvert 20. minut foran skærmen kigger du væk og fokuserer på noget, der er mindst seks meter væk, i cirka 20 sekunder.
Det er nok til, at øjets muskler slapper af, og at du kommer til at blinke bevidst igen.
Flere konkrete råd kan dæmpe belastningen:
Læs også: Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem
- Placér skærmen cirka 10-12 centimeter under øjenhøjde, så øjenlågene lukker mere og eksponerer en mindre del af øjet
- Hold en længere pause på et kvarter for hver anden time ved skærmen
- Juster skærmens kontrast og tekststørrelse, så du ikke kniber øjnene sammen
- Sørg for et godt indeklima uden tør luft fra ventilation eller radiator
Kunstige tårer uden konserveringsmiddel kan hjælpe i svære tilfælde. Øjenforeningen minder dog om, at kunstige tårer kun lindrer symptomerne og sjældent løser det bagvedliggende problem.
Varme kompresser og rengøring af øjenlågskanten kan supplere, hvis generne skyldes forstyrret talgproduktion i øjenlågene.
Når det ikke går over af sig selv
Hvis øjnene stadig svider efter et par uger med pauser og justeringer, bør du få tjekket synet hos en øjenlæge eller optiker. Det samme gælder, hvis synet bliver sløret på en måde, der ikke går væk af at blinke.
Røde øjne, der klør eller gør konstant ondt, hører også til hos lægen.
Læs også: Kvinder er blevet advaret mod denne behandling i over 20 år, nu kommer en opsigtsvækkende kovending
En synstest kan afsløre et skjult synsproblem, der forværrer belastningen. Mange, der tror, de har “skærmøjne”, har i virkeligheden en lille brydningsfejl i øjet.
Her kan en justering af brilleglas, en skærmbrille eller behandling af en underliggende tilstand gøre en større forskel end nok så mange pauser.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.