Voksne der bevæger sig i deres 40’ere og 50’ere, kan tilsyneladende beskytte deres hukommelse og tænkning mange år senere. Det tyder en ny undersøgelse fra The University of Texas Health Science Center at San Antonio på. Forskerne konkluderer at næsten enhver form for fysisk aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang, når man rammer den anden halvdel af livet.
Undersøgelsen blev offentliggjort den 23. juli 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Alzheimer’s & Dementia: Behavior & Socioeconomics of Aging. Den bygger på data fra 402 deltagere med en gennemsnitsalder på 57,9 år. 58,5 procent var kvinder, og 52 procent havde spansktalende baggrund.
Årtiers data om hjertesundhed og hjerne
Forskerne trak på to lange amerikanske forløbsstudier, San Antonio Heart Study fra slutningen af 1970’erne og opfølgeren San Antonio Longitudinal Study of Aging. For hver deltager beregnede holdet en samlet score for hjertesundhed baseret på American Heart Associations model “Life’s Simple 7” der medregner blandt andet blodtryk, kolesterol, blodsukker, vægt og fysisk aktivitet.
Deltagernes kognitive funktion blev vurderet op til fire gange med Mini-Mental State Examination, en 11-punkts screeningstest der måler hukommelse, opmærksomhed og tænkning. Forskerne brugte statistiske modeller der tager højde for alder, køn, indkomst og uddannelse, når sammenhængene blev beregnet.
Læs også: Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?
Resultatet pegede i én tydelig retning. Fysisk aktivitet i midtlivet var forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere, og effekten var stærkest blandt de spansktalende deltagere. Blandt de ikke-spansktalende hvide deltagere var det især et fastende blodsukker på 126 mg/dL eller lavere, der havde sammenhæng med et langsommere fald.
Selv den lette bevægelse tæller
Førsteforfatter Janette Vazquez, seniorpostdoc ved Glenn Biggs Institute på UT Health San Antonio, forklarer i pressemeddelelsen om studiet at “vores resultater tyder på, at det at være fysisk aktiv på et hvilket som helst niveau, og det potentielt at opretholde et optimalt fastende blodsukker i midtlivet, er forbundet med en betydeligt langsommere kognitiv tilbagegang sent i livet”.
Pointen er at man ikke behøver at træne hårdt for at gøre en forskel. Enhver bevægelse tæller, og bare det at undgå en stillesiddende hverdag ser ud til at flytte noget.
Studiet er et observationsstudie, og det kan derfor ikke bevise en årsagssammenhæng. Men fundene passer ind i et større billede. Nationalt Videnscenter for Demens skriver at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for demens og peger på at motion er en af de livsstilsfaktorer der har den bedst dokumenterede beskyttende effekt på hjernen.
Læs også: Har du prøvet rucking? kondition og kalorieforbrænding som løb - men skånsomt for dine led
Ifølge det amerikanske forskerhold kan op mod 40 procent af Alzheimer-tilfældene være forbundet med livsstilsfaktorer som den enkelte kan påvirke. Blandt personer på 65 år og derover har 14 procent af de spansktalende amerikanere Alzheimer mod 10 procent af de ikke-spansktalende hvide, hvilket ifølge forskerne understreger hvorfor det er vigtigt at studere sammenhængen i forskellige befolkningsgrupper.
Hvad kan læseren gøre i midtlivet
Sundhedsstyrelsens generelle råd er at voksne mellem 18 og 64 år er fysisk aktive i mindst 30 minutter om dagen ved moderat intensitet, hvor pulsen kommer op, og at man styrker musklerne mindst to gange om ugen. Det kan for eksempel være rask gang, cykling, havearbejde eller en tur i motionscenteret.
Den nye undersøgelse fra San Antonio peger på at det centrale ikke nødvendigvis er hvor hårdt man svinger sig op, men at man overhovedet bevæger sig regelmæssigt. Personer der er bekymrede for hukommelse eller kognitive symptomer, bør altid kontakte egen læge.
Læs også: Stavgang sænker blodsukkeret - også hvis du bare er i risikozonen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.