Den videnskabelige forklaring på, hvorfor du bekymrer dig mere om natten

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Har du nogensinde oplevet, at dine bekymringer føles langt mere overvældende, når du ligger søvnløs om natten? Der er en videnskabelig forklaring på, hvorfor hjernen har svært ved at tænke klart på dette tidspunkt.

Her er 10 grunde til, at dine tanker kan føles mørkere om natten – og hvad du kan gøre ved det.

Hjernen arbejder anderledes om natten

Foto: Shutterstock

Når vi sover, er de områder i hjernen, der styrer logisk tænkning og problemløsning, mindre aktive. Det gør det sværere at tænke rationelt.

Manglende dagslys påvirker vores tankegang

Foto: Shutterstock.com

Dagslys har en positiv effekt på vores humør og tænkning. Når vi ligger i mørke, bliver vi mere tilbøjelige til at se tingene i et negativt lys.

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

Den emotionelle hjerne overtager

Foto: Shutterstock.com

Om natten er hjernen mere styret af følelser end logik. Det limbiske system, som styrer vores frygt og bekymringer, er mere aktivt, mens vores rationelle hjerne er mindre vågen.

Manglende søvn gør problemer værre

Foto: Shutterstock.com

Når vi ikke får nok søvn, øges vores tendens til at overtænke og bekymre os. Træthed gør det sværere at håndtere stressende tanker.

Vi mangler distraktioner

Foto: Shutterstock.com

I løbet af dagen har vi travlt med arbejde, sociale aktiviteter og andre opgaver. Om natten er der ingen afledninger, hvilket kan få problemer til at føles mere presserende.

Katastrofetanker tager over

Foto: Shutterstock.com

Når vi er trætte, har vi en tendens til at overdrive vores bekymringer. En lille udfordring kan pludselig føles som en katastrofe, fordi hjernen ikke har de samme mentale ressourcer til at vurdere situationen objektivt.

Læs også: Socialt aktive ældre bevarer hukommelse og overblik markant bedre med alderen

Uro og bekymringer kan forstyrre søvnen

Jo mere vi tænker over vores problemer, jo sværere bliver det at falde i søvn. Dette kan skabe en ond cirkel, hvor søvnmangel forstærker vores bekymringer.

Manglende kontrol gør os mere sårbare

Foto: Freepik

Om natten kan vi ikke handle på vores bekymringer. Vi kan ikke sende en mail, tage en vigtig beslutning eller løse et problem. Dette kan gøre os mere magtesløse og øge følelsen af stress.

Vi undervurderer vores evne til at håndtere problemer

Foto: Shutterstock.com

Når vi tænker om natten, fokuserer vi ofte på, hvad der kan gå galt, frem for hvordan vi kan løse udfordringerne. Dette forstærker følelsen af usikkerhed.

Løsningen er ofte at “sove på det”

Foto: Shutterstock.com

Det er sjældent en god idé at tage store beslutninger midt om natten. Ofte virker problemer mindre alvorlige, når vi vågner om morgenen og kan tænke klart igen.

Læs også: Megan Thee Stallion frygtede et slagtilfælde: Disse tegn skal du holde øje med

Artiklen er baseret på informationer fra IFORM.

Læs også: 22.000 unge menneskers skærmtid kan forklarer depression hos unge

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.