Du har sikkert haft diskussionen hjemme ved aftensmaden. Teenageren hænger ved mobilen eller spillet, og du spekulerer på, om det går ud over humør og søvn. Debatten fylder både i hjemmene og i Folketinget.
Et nyt studie i Nature Human Behaviour, publiceret 8. oktober 2026, har fulgt næsten 22.000 svenske tvillinger fra de var ni år og op i 20’erne. Bag arbejdet står forskere fra Karolinska Institutet.
Konklusionen nuancerer den dominerende fortælling. Fælles gener og opvækstmiljø forklarer en stor del af sammenhængen mellem meget skærmtid og mental mistrivsel hos unge.
Mere end dobbelt så høj risiko ved seks timers skærm om dagen
Først de rå tal fra studiet. 15-årige, der brugte mere end seks timer dagligt på interaktiv skærmbrug som spil, chat og internet, havde mere end dobbelt så høj risiko for senere at få en diagnose med depression eller angst sammenlignet med jævnaldrende med højst to timer dagligt.
Læs også: 71 procent slap PTSD-diagnosen efter tre MDMA-sessioner
Passiv skærmbrug som tv og video gav betydeligt svagere eller slet ingen sammenhænge.
Billedet ændrede sig markant, da forskerne sammenlignede tvillinger inden for samme familie med hinanden. Her blev de fleste sammenhænge svagere, især hos enæggede tvillinger, som deler alle gener.
Gener og familie forklarer en stor del af billedet
Pointen med at sammenligne tvillinger er, at de deler opvækst og en stor del af deres gener. Når forskellen i skærmbrug mellem to søskende ikke længere forklarer forskellen i mental mistrivsel, så er det et fingerpeg om, at det ikke kun er skærmen, der trækker læsset.
“Sammenhængene forsvandt ikke helt, men de blev betydeligt svagere,” siger Tong Gong, der er førsteforfatter på studiet og forsker ved Karolinska Institutet.
Læs også: Nye tal om angst og depression vækker opsigt: Langt flere er syge efter tre år
Forskerne tolker det som et tegn på, at både gener og familiemiljø spiller en vigtig rolle. En del af den sammenhæng, man tidligere har tilskrevet skærmene, kan altså hænge sammen med forhold, der ligger i familien.
Hvad man laver på skærmen betyder mere end tiden alene
Studiet skelner mellem interaktiv og passiv skærmbrug. Spil, chat og netsurfing hang klarere sammen med depression og angst end at se tv eller videoer. Den forskel kan handle om, hvad man laver, hvem man er sammen med, og hvad man ikke når.
Seniorforsker Emma Frans mener, at det bør påvirke, hvordan vi tænker råd til børn og forældre. Fokus skal flytte sig fra en samlet tidsgrænse til, hvad der faktisk foregår på skærmen, og hvorfor.
Studiet er observationelt og bygger på selvrapporteret skærmbrug, hvilket forskerne selv noterer som en begrænsning. En del af dataene stammer også fra en periode, før smartphones og sociale medier fik det omfang, de har i dag.
Læs også: LSD i mikrodoser skærper koncentrationen, dog ikke ved alle køn
Fundet betyder ikke, at skærme er uden betydning. Sammenhængen med mental mistrivsel er stadig til stede, især ved mange timers interaktiv brug.
Oplever du, at dit barn eller teenager viser tegn på depression eller angst som vedvarende tristhed, isolation, søvnbesvær eller tab af interesse, så kontakt egen læge for en samtale.
Læs også: Studie viser, at din reaktion kan forme dit barns mentale sundhed
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.