Når dagslyset skrumper fra september, kryber en velkendt tyngde ind hos en betragtelig del af befolkningen. Sundhed.dk skriver i Patienthåndbogen, at “5-10 % af befolkningen har vinterdepression i større eller mindre grad”. Andelen med formel diagnose er lavere: Ugeskrift for Læger angiver, at prævalensen efter de strengere ICD-10-kriterier “maksimalt 3-4 %”.
Britiske NHS beskriver vinterdepression (også kaldet SAD, seasonal affective disorder) som “en type depression, der som regel opstår om vinteren” og forsvinder igen om sommeren. Årsagen menes at være det reducerede dagslys, som forstyrrer hjernens signalstoffer melatonin og serotonin.
De 7 tegn du bør kende
1. Overdreven træthed og energimangel. Man føler sig konstant udmattet, også efter en lang nats søvn. Sundhed.dk fremhæver “mangel på energi” som et af kernesymptomerne.
2. Øget søvnbehov. Det amerikanske National Institute of Mental Health beskriver såkaldt hypersomni, altså at man sover markant mere end normalt, som et kendetegn ved vinter-SAD.
Læs også: Sådan kan din hjerne blive påvirket, hvis du bruger AI hver dag
3. Trang til kulhydrater og vægtøgning. NIMH nævner udtrykkeligt “overspisning, især en trang til kulhydrater, der fører til vægtøgning”. Sundhed.dk skriver kort og godt om øget appetit “især for søde sager”.
4. Social tilbagetrækning. Man aflyser aftaler, isolerer sig og har som NIMH formulerer det følelsen af at “gå i hi”. Sundhed.dk noterer at man begynder at undgå samvær med andre mennesker.
5. Koncentrationsbesvær. Både NHS og de danske kilder nævner at det bliver vanskeligt at fastholde opmærksomheden på almindelige opgaver.
6. Håbløshed og skyldfølelse. NHS lister lavt humør sammen med “skyldfølelse, håbløshed eller værdiløshed” som centrale træk. Det er her forskellen på almindelig vintertræthed og egentlig depression bliver tydelig.
Læs også: På dette tidspunkt af året topper stressen i Danmark
7. Nedsat sexlyst. Sundhed.dk nævner mindre lyst til sex som et af symptomerne hvilket ofte overses eller forveksles med andre livsomstændigheder.
Hvad der faktisk hjælper
Lysbehandling er førstelinjebehandling herhjemme. Ifølge Sundhed.dk skal man behandles “i minimum 30 minutter hver dag med en lysintensitet på 10.000 lux i 1-2 uger”, og lampen skal bruges om morgenen. Ugeskrift for Læger noterer at lysterapi som førstevalg indgår i Sundhedsstyrelsens referenceprogram for unipolar depression på højeste evidensniveau (Ia).
Man skal dog kende evidensens grænser. Et Cochrane-oversigtsstudie fra 2019 om FOREBYGGELSE af vinterdepression konkluderer at “kvaliteten af evidensen for alle udfald var meget lav, så vi kan ikke drage konklusioner om hvorvidt lysterapi er effektiv til at forebygge vinterdepression”. Anderledes står det med behandling af aktive symptomer, hvor lysterapi er veletableret.
Ved siden af lys anbefaler NHS to andre spor: samtaleterapi som kognitiv adfærdsterapi og eventuelt antidepressiv medicin. NIMH tilføjer at D-vitamintilskud “kan hjælpe med at bedre symptomerne”, men noterer at studieresultaterne har været blandede. Hvis du overvejer vitamintilskud, kan du se hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Læs også: MDMA godkendt som medicin mod svær PTSD - kun etandet land i verden siger ja
Regelmæssig motion, gerne udendørs i dagslyset midt på dagen, hører også til de livsstilstiltag læger typisk peger på ved lette til moderate symptomer.
Hvornår du skal søge læge
NHS er tydelig: kontakt egen læge hvis du tror du har vinterdepression, eller hvis den behandling du selv har prøvet ikke hjælper. Sundhed.dk supplerer med at man bør henvende sig hvis man har været nedtrykt gennem længere tid uden grund og har mistet lysten til aktiviteter, man plejer at holde af. Har du selvmordstanker eller tanker om at skade dig selv, skal du søge hjælp med det samme.
Læs også: Disse mentale vaner kan sænke blodtryk og betændelse hos hjertepatienter
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.