Regelmæssig fysisk aktivitet kan understøtte det glymfatiske system, hjernens eget rensesystem, der arbejder mest effektivt, mens vi sover. Det er hovedkonklusionen i et nyt oversigtsstudie fra Institute for Health and Sport ved Victoria University i Australien, offentliggjort i juni 2026 i tidsskriftet Trends in Neurosciences.
Det glymfatiske system fungerer som en slags kloakering i hjernen. Under søvnen strømmer cerebrospinalvæsken gennem hjernevævet og skyller affaldsstoffer ud, blandt andet proteinerne amyloid-beta og tau der er koblet til Alzheimers sygdom. Systemet blev først beskrevet i 2012 af Maiken Nedergaards laboratorium ved University of Rochester og er siden blevet central i forskningen i demens, Parkinsons og andre neurologiske sygdomme.
Sådan kobler motion sig til hjernens oprydning
De australske forskere gennemgik en række tidligere dyre- og menneskestudier og fandt at fysisk aktivitet forbedrer flere biologiske processer, der er centrale for renseprocessen. Blodtrykket falder, blodkarrene bliver mere elastiske, hjernens inflammation dæmpes, niveauet af signalstoffet noradrenalin i hvile bliver lavere, og både søvnkvaliteten og de langsomme hjernebølger under dyb søvn styrkes.
Det er netop de langsomme bølger og de rytmiske sammentrækninger i blodkarrene der driver væskestrømmen gennem hjernen om natten.
Læs også: 10 minutter om dagen kan løfte din dybe søvn
Pointen er at motion om dagen og god søvn om natten arbejder sammen. Aktiviteten skruer op for de mekanismer, der gør rensningen mere effektiv. Selve arbejdet udføres mens vi sover.
“Hvis vi ikke giver hjernen mulighed for at rydde ud i dagens skrald, ved vi at ophobningen er skadelig. Især med alderen,” siger studiets førsteforfatter James Broatch fra Victoria University i en pressemeddelelse.
Vanen tæller mere end enkeltdage
Broatch peger på at den vedvarende vane er det vigtigste: “Regelmæssig bevægelse, især den slags der får pulsen op, er så vigtig for alle dele af dit helbred.” Han tilføjer at det er en fordel at komme tidligt i gang: “Jo tidligere vi udvikler disse gode vaner, jo bedre klarer vi os, når vi bliver ældre.”
Cirka 103.000 danskere over 65 år lever med demens, vurderer Nationalt Videnscenter for Demens i en opgørelse fra april 2026. Antallet ventes at stige til mere end 146.000 i 2040 i takt med at befolkningen bliver ældre. Der findes fortsat ingen behandling der kan helbrede Alzheimers.
Læs også: Sådan får du mest ud af en lur uden at ødelægge din nattesøvn
Meget forskerne endnu ikke ved
Oversigten er baseret på tidligere forskning og hviler i høj grad på dyrestudier hvor det glymfatiske system er lettest at måle. Den beviser ikke at motion forebygger Alzheimers, men beskriver en mulig mekanisme bag den beskyttende effekt som motion allerede er kendt for at have på hjernen.
Broatch understreger selv at det stadig er uklart hvor meget motion der er optimalt, hvilke aktiviteter der virker bedst, og om anbefalingerne bør se anderledes ud for mennesker med begyndende kognitive vanskeligheder. Personer der oplever vedvarende hukommelsesproblemer eller andre kognitive forandringer, bør drøfte det med egen læge.
Læs også: Sover du dårligt? Det kan ændre sammensætningen af din tarmflora markant
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.