Et fagfællebedømt studie af 88.026 voksne briter fandt at deltagere der lagde sig til at sove mellem kl. 22.00 og 22.59 havde den laveste risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Både tidligere og senere sengetider var forbundet med højere risiko. Fundet blev offentliggjort i november 2021 i European Heart Journal – Digital Health.
Deltagerne bar et håndledsapparat der målte hvornår de faktisk faldt i søvn, ikke bare hvornår de gik i seng. Efter i gennemsnit 5,7 års opfølgning havde 3.172 udviklet hjerte-karsygdom.
Et U-formet mønster
Sammenlignet med gruppen der faldt i søvn mellem kl. 22.00 og 22.59 var risikoen 24 procent højere hos dem der faldt i søvn før kl. 22, 12 procent højere ved sengetid mellem kl. 23.00 og 23.59, og 25 procent højere hos dem der faldt i søvn efter midnat. Forskellene stod tilbage efter justering for søvnlængde, uregelmæssig døgnrytme og traditionelle risikofaktorer.
Mønsteret var stærkere hos kvinder end mænd. Hvorfor det er tilfældet, er endnu uklart. “Der kan være en kønsforskel i hvordan hormonsystemet reagerer på en forstyrrelse af døgnrytmen,” udtaler studiets seniorforfatter David Plans i en pressemeddelelse fra European Society of Cardiology.
Læs også: Sådan holder du soveværelset køligt i varmen
Døgnrytmen som den mulige forklaring
Kroppen har et indre 24-timers ur, den såkaldte cirkadiane rytme, der styrer alt fra blodtryk til hormonudskillelse. Både meget tidlige og meget sene sengetider kan forskubbe uret ud af takt med lyset udenfor.
“Vi kan ikke konkludere en årsagssammenhæng ud fra vores studie, men resultaterne tyder på at tidlige eller sene sengetider kan forstyrre det indre ur med negative følger for hjertesundheden,” siger Plans. Den højeste risiko sås efter midnat. Det skyldes muligvis at natteravne sjældnere ser morgenlyset som stiller uret.
American Heart Association fremhæver samme mekanisme i en videnskabelig erklæring fra oktober 2025. “Regelmæssige afbrydelser af kroppens indre ur er meget mere end simple ulemper som at komme sent i seng eller vågne for tidligt,” udtaler Kristen Knutson, formand for erklæringens skrivegruppe.
Sådan kan du justere sengetidspunktet
Studiet er et observationsstudie og kan ikke bevise årsagssammenhæng. Men flere sundhedsmyndigheder anbefaler at holde faste sove- og vågnetider som en enkel måde at støtte hjertet på.
Læs også: Sover du under 6 timer? Det kan mere end firedoble din risiko for at blive forkølet
Vil du gradvist rykke sengetiden, så flyt den 15 minutter ad gangen over en uge i stedet for at forsøge et stort spring på én nat. Få morgenlys tidligt på dagen. Det er et af de stærkeste signaler til at synkronisere døgnrytmen.
Har du vedvarende søvnproblemer eller kendt hjerte-karsygdom, bør du drøfte din søvn med egen læge før du ændrer større rutiner.
Læs også: Én træningsform kan forbedre din søvn bedre end løb og styrketræning
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.