Du har sikkert prøvet det. At ligge og vende og dreje dig, mens minutterne tikker afsted, og søvnen virker umulig at finde.
Hvad er sleepmaxxing?
Den seneste søvntrend, sleepmaxxing, går ud på at optimere søvnen gennem specifikke vaner og ritualer.
På TikTok og andre sociale medier deler brugere deres metoder til at få den perfekte nattesøvn. Det inkluderer alt fra mundtape og melatonin-tilskud til at spise kiwier før sengetid.
Forskernes syn på søvnoptimering
Eksperter er enige om, at nogle af disse råd giver mening – men mange af dem mangler videnskabelig opbakning.
Læs også: Forhøjet kortisol: 8 tegn din krop sender når stresshormonet er for højt
Ifølge forskere fra Københavns Universitet er der eksempelvis kun begrænset evidens for, at fødevarer som kiwier eller kirsebærjuice har en markant effekt på søvnkvaliteten.
Der er dog grundlæggende søvnprincipper, som de fleste forskere er enige om. Hvis du vil forbedre din søvn, bør du fokusere på følgende:
- Sørg for en stabil døgnrytme – gå i seng og stå op på samme tid hver dag.
- Undgå skærme før sengetid – blåt lys fra telefoner og computere kan forstyrre din melatoninproduktion.
- Skab et mørkt og køligt sovemiljø – en temperatur mellem 16-18 grader er optimal.
- Vær opmærksom på koffein og alkohol – begge kan forstyrre din søvn, selv flere timer efter indtagelse.
- Få dagslys i løbet af dagen – naturligt lys hjælper med at regulere din døgnrytme.
Kan man overoptimere sin søvn?
Nogle eksperter advarer om, at en overdreven besættelse af søvn kan føre til det modsatte problem: søvnstress.
Når vi bliver for fokuserede på at optimere vores søvn, kan vi ende med at skabe unødig stress omkring vores sengetid – og det kan i sidste ende forringe søvnkvaliteten.
Læs også: Musik kan beskytte din hjerne mod kognitiv tilbagegang
Så næste gang du overvejer at klistre tape på munden eller eksperimentere med kosttilskud, så husk: Søvn er vigtig, men det er også vigtigt ikke at gøre det til en præstation.
Artiklen er baseret på informationer fra TV2
Læs også: Byluften kobles til øget risiko for selvmord
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.