En ny teknologi giver håb til mennesker, der har mistet evnen til at tale. Amerikanske forskere har skabt et implantat, der kan omdanne tanker til tale – næsten øjeblikkeligt og med patientens egen stemme. Her er de vigtigste punkter om det revolutionerende gennembrud.
Et implantat, der giver tanker lyd
Forskere har udviklet et avanceret hjerneimplantat, som kan opfange hjernens signaler og omdanne dem direkte til tale. Teknologien er målrettet personer, der ikke længere kan tale som følge af lammelser.
Næsten ingen ventetid mellem tanke og tale
Tidligere teknologier havde en betydelig forsinkelse mellem tanken og den syntetiske tale. Det nye system kan gengive tale på under ét sekund, hvilket gør samtalen mere naturlig og flydende.
Patientens egen stemme genskabt
En af de mest bemærkelsesværdige resultater er, at forskerne har formået at genopbygge patientens oprindelige stemme. Ved hjælp af gamle lydoptagelser blev en AI-model trænet til at efterligne, hvordan patienten lød, før hun mistede evnen til at tale.
Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det
Sådan virker implantatet
Implantatet placeres i det område af hjernen, der styrer taleplanlægning. Når patienten forsøger at tale, opfanger enheden de elektriske signaler og sender dem til en computer, der oversætter dem til lyd.
Kunstig intelligens gør tanken forståelig
Implantatet kan ikke læse tanker som følelser eller meninger. Det aflæser i stedet signalerne, der styrer musklerne til at tale, som ikke længere kan bevæge sig. AI hjælper med at udfylde hullerne og omdanne dem til ord.
Mere end 1.000 ord og vigtige sætninger
For at få systemet til at fungere, skulle forskerne indsamle data fra over 23.000 forsøg, hvor patienten mundede ord uden lyd. Ordbanken indeholdt mere end 1.000 almindelige ord og 50 centrale sætninger til daglig brug.
Et gennembrud for naturlige samtaler
Den største nyhed i projektet er, at teknologien nu tillader flydende samtaler i realtid. For første gang kan en person uden stemme føre en samtale uden besværlige pauser.
Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den
Risici ved hjerneimplantater
Selvom teknologien er lovende, indebærer den også risici. En operation i hjernen kan føre til komplikationer som infektioner, blødning eller arvæv. Derudover findes der en teoretisk risiko for, at implantatet kan blive hacket.
Muligheder langt ud over tale
Forskere ser et potentiale, der rækker langt videre end tale. Teknologien kan en dag hjælpe mennesker med følger af slagtilfælde, ALS eller Parkinsons sygdom – og måske endda bruges til at genskabe bevægelse eller syn.
Lang vej til hospitalsbrug
Selvom teknologien er banebrydende, vil det formentlig tage 5 til 10 år, før den kan blive en fast del af hospitalsbehandlinger. Først skal der laves flere studier, sikkerhedsgodkendelser og finansielle investeringer.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning