Forestil dig en børnehave fyldt med små børn, der skal lære at dele legetøj, vente på deres tur og forstå hinandens følelser. Normalt udvikler disse færdigheder sig naturligt gennem leg og samvær med andre børn.
Men hvad hvis de første år af deres liv var præget af isolation, begrænset kontakt med jævnaldrende og færre muligheder for at øve sociale kompetencer?
Ny forskning fra University of California, Merced, afslører, at børn i alderen 3½ til 5½ år, der voksede op under coronapandemien, har markant svagere sociale kognitive evner end børn født før pandemien.
Særligt børn fra lavindkomstfamilier er ramt, hvilket får eksperter til at frygte langvarige konsekvenser for deres trivsel og skolegang.
Læs også: Er det farligt at sove med sit kæledyr i sengen? Det siger eksperterne
Isolation har påvirket børns evne til at forstå andre
Forskerne testede børnenes evne til at forstå, at andre kan have en forkert opfattelse af virkeligheden – en fundamental færdighed for at kunne samarbejde, kommunikere og indgå i sociale relationer.
I et eksperiment blev børnene præsenteret for en dukke, der gemte et stykke legetøj i en kasse og derefter forlod rummet.
En anden dukke kom ind og flyttede legetøjet. Da den første dukke vendte tilbage, blev børnene spurgt: “Hvor tror dukken, at legetøjet er?”
Normalt vil et barn over fire år kunne svare, at dukken stadig tror, at legetøjet er i den første kasse – selvom barnet selv ved, at det er blevet flyttet.
Læs også: Så længe kan din hudtype være i solen
Men forskerne opdagede, at børn, der var vokset op under pandemien, langt oftere gav forkerte svar.
- Før pandemien svarede 80 % af 5-årige korrekt på opgaven
- Efter pandemien var det kun 63 %
- Hos børn fra lavindkomstfamilier faldt andelen helt ned til 51 %
Disse resultater antyder, at lockdowns, lukkede daginstitutioner og begrænset social kontakt har haft en reel effekt på børns evne til at forstå og forholde sig til andres perspektiver.
Digitale løsninger kan ikke erstatte fysisk samvær
En mulig forklaring på faldet i sociale færdigheder er den øgede skærmtid under pandemien. Mange børn tilbragte mere tid foran en tablet eller tv-skærm, mens forældre jonglerede hjemmearbejde og daglige pligter.
Forskning viser, at langvarig skærmtid kan begrænse børns mulighed for at udvikle sociale og kommunikative kompetencer, især hvis interaktionen med andre mennesker erstattes af passive aktiviteter.
Læs også: Sjælden flåtvirus spreder bekymring efter markant stigning
Derudover har børnenes sproglige udvikling muligvis også lidt skade, da børn fra lavindkomstfamilier ofte blev eksponeret for færre samtaler og sociale interaktioner i denne periode.
Tidligere studier har vist, at et rigt sprogmiljø i hjemmet er afgørende for børns kognitive udvikling.
Kan børnene indhente det tabte?
Det store spørgsmål er nu, om børnene kan genvinde de tabte færdigheder, eller om pandemiens sociale konsekvenser vil følge dem ind i skolen og videre i livet.
Forskerne har allerede testet nogle af de samme børn igen i 2023, og resultaterne var bekymrende – de svækkede sociale færdigheder var stadig tydelige.
Læs også: Danny Glovers datter afslører de første tegn før alzheimerdiagnosen
Det tyder på, at børnene ikke bare automatisk indhenter det forsømte, men at der kan være behov for målrettet indsats for at hjælpe dem med at styrke deres sociale og kognitive evner.
Eksperter peger på, at løsningen ligger i at øge børns muligheder for at lege og interagere med jævnaldrende. Daginstitutioner og skoler kan spille en afgørende rolle ved at prioritere aktiviteter, der fremmer social læring – såsom rollespil, samarbejdslege og samtalebaserede øvelser.
For forældre handler det om at give børnene flere muligheder for fri leg uden skærme, stimulere samtaler og hjælpe dem med at navigere sociale situationer.
Små ting som at bede barnet forklare deres tanker, spille brætspil eller blot have daglige samtaler kan gøre en stor forskel.
Læs også: Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression
En udfordring, vi ikke må ignorere
Denne forskning understreger, at pandemiens konsekvenser ikke kun var midlertidige nedlukninger og fjernundervisning – men at de også kan have formet en hel generations måde at forstå og interagere med verden på.
Hvis vi ønsker, at børnene skal have de bedste forudsætninger for succes i skolen og livet, må vi tage deres sociale udvikling alvorligt.
Og det starter med at give dem de rigtige værktøjer til at forstå hinanden – både i daginstitutionerne, i hjemmet og i samfundet som helhed.
Artiklen er baseret på information fra News Medical.