Dansk opdagelse kan revolutionere kræftbehandling

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Danske forskere har udviklet en metode, der kan afsløre præcis hvordan medicin påvirker kræftceller – helt ned på celle-niveau.

Nogle sygdomme lader til at gemme sig for behandlingen. Du følger planen, tager medicinen, går til kontrol – men resultatet udebliver.

En del af svaret kan ligge helt inde i cellens maskinrum, hvor de afgørende processer foregår.

Og netop her har danske forskere nu fået adgang til en ny form for indsigt, der kan ændre alt fra kræftbehandling til forståelsen af aldring.

Teknologi går helt ned i cellens mindste bevægelser

Et forskerhold ved Københavns Universitet har udviklet en metode, der gør det muligt at måle, hvordan enkelte celler producerer og nedbryder proteiner.

Læs også: Ny forskning: Disse madvaner kan hænge sammen med akne

Det lyder måske tørt – men det er præcis den proces, som fortæller, hvordan celler reagerer på behandling, ændrer sig med alderen, eller hvorfor nogle sygdomme ikke vil slippe kroppen.

Metoden kaldes SC-pSILAC og er banebrydende, fordi den ikke bare kan måle, hvilke proteiner der er til stede, men også hvor hurtigt de bliver omsat – altså hvor dynamiske cellerne er.

Og netop proteiners opførsel kan vise sig at være nøglen til at forstå:

  • hvorfor visse kræftceller undviger kemobehandling
  • hvordan lægemidler præcist ændrer cellers aktivitet
  • hvilke celler der reelt er aktive i en sygdom
  • hvordan aldring påvirker kroppens grundlæggende funktioner
  • hvordan medicin kan skræddersys til den enkelte patient

Kræftceller, der gemmer sig, kan nu spores

En af de mest lovende anvendelser er inden for kræftforskning. Kemoterapi virker ved at ramme celler, der deler sig hurtigt – men ikke alle kræftceller gør det.

Læs også: Har du lidt for meget på sidebenene? Ny dansk analyse finder hjerte-risiko

Nogle lægger sig i dvale og undgår behandlingen. Det nye værktøj gør det muligt at skelne mellem disse typer og dermed målrette behandlingen bedre.

Forskerne har bl.a. testet metoden på behandling med kræftmedicinen bortezomib og opdaget nye proteinreaktioner, som man ikke tidligere har kunnet måle.

Et gennembrud for personlig medicin

Ifølge professor Jesper Velgaard Olsen, som står i spidsen for studiet, markerer teknologien et afgørende skridt i proteinforskningens udvikling.

Hvor man før har analyseret hele cellekulturer i én stor blanding, kan man nu se, hvad der sker i hver enkelt celle – og netop den viden kan være forskellen på en behandling, der virker, og én der ikke gør.

Læs også: Fire ud af fem med forhøjet blodtryk har det stadig ikke under kontrol

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Stærke sociale bånd kan øge dine chancer for et langt liv

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Din daglige kaffe kan sænke din risiko for leversygdom med op til halvdelen

Store gennemgange peger på en tydelig sammenhæng mellem daglig kaffe og en markant lavere risiko for skrumpelever og leverkræft.

Ny forskning: Disse madvaner kan hænge sammen med akne

Akne rammer ikke kun teenagere, men kan også være et problem i voksenlivet.Et stort britisk studie publiceret...

Rødt kød knyttes til 63 procent højere diabetesrisiko i nyt studie

Et studie af næsten 90.000 voksne peger på ét bestemt molekyle som mulig del af forklaringen.

Sådan kan en håndfuld pistacienødder om dagen påvirke dit hjerte og blodsukker

Kliniske forsøg har undersøgt, hvad daglig pistacieindtagelse gør ved blodtryk, kolesterol og blodsukker.

Din daglige kaffe kan sænke din risiko for leversygdom med op til halvdelen

Store gennemgange peger på en tydelig sammenhæng mellem daglig kaffe og en markant lavere risiko for skrumpelever og leverkræft.

Ny forskning: Disse madvaner kan hænge sammen med akne

Akne rammer ikke kun teenagere, men kan også være et problem i voksenlivet.Et stort britisk studie publiceret...

Rødt kød knyttes til 63 procent højere diabetesrisiko i nyt studie

Et studie af næsten 90.000 voksne peger på ét bestemt molekyle som mulig del af forklaringen.