Nogle sygdomme lader til at gemme sig for behandlingen. Du følger planen, tager medicinen, går til kontrol – men resultatet udebliver.
En del af svaret kan ligge helt inde i cellens maskinrum, hvor de afgørende processer foregår.
Og netop her har danske forskere nu fået adgang til en ny form for indsigt, der kan ændre alt fra kræftbehandling til forståelsen af aldring.
Teknologi går helt ned i cellens mindste bevægelser
Et forskerhold ved Københavns Universitet har udviklet en metode, der gør det muligt at måle, hvordan enkelte celler producerer og nedbryder proteiner.
Læs også: Fire sunde hverdagsvaner kan sænke din risiko for op til 13 kræfttyper
Det lyder måske tørt – men det er præcis den proces, som fortæller, hvordan celler reagerer på behandling, ændrer sig med alderen, eller hvorfor nogle sygdomme ikke vil slippe kroppen.
Metoden kaldes SC-pSILAC og er banebrydende, fordi den ikke bare kan måle, hvilke proteiner der er til stede, men også hvor hurtigt de bliver omsat – altså hvor dynamiske cellerne er.
Og netop proteiners opførsel kan vise sig at være nøglen til at forstå:
- hvorfor visse kræftceller undviger kemobehandling
- hvordan lægemidler præcist ændrer cellers aktivitet
- hvilke celler der reelt er aktive i en sygdom
- hvordan aldring påvirker kroppens grundlæggende funktioner
- hvordan medicin kan skræddersys til den enkelte patient
Kræftceller, der gemmer sig, kan nu spores
En af de mest lovende anvendelser er inden for kræftforskning. Kemoterapi virker ved at ramme celler, der deler sig hurtigt – men ikke alle kræftceller gør det.
Nogle lægger sig i dvale og undgår behandlingen. Det nye værktøj gør det muligt at skelne mellem disse typer og dermed målrette behandlingen bedre.
Forskerne har bl.a. testet metoden på behandling med kræftmedicinen bortezomib og opdaget nye proteinreaktioner, som man ikke tidligere har kunnet måle.
Et gennembrud for personlig medicin
Ifølge professor Jesper Velgaard Olsen, som står i spidsen for studiet, markerer teknologien et afgørende skridt i proteinforskningens udvikling.
Hvor man før har analyseret hele cellekulturer i én stor blanding, kan man nu se, hvad der sker i hver enkelt celle – og netop den viden kan være forskellen på en behandling, der virker, og én der ikke gør.
Læs også: Tørre og sviende øjne: Hvad din daglige skærmtid faktisk gør ved dine øjne
Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau
Læs også: Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.