Dansk opdagelse kan revolutionere kræftbehandling

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Danske forskere har udviklet en metode, der kan afsløre præcis hvordan medicin påvirker kræftceller – helt ned på celle-niveau.

Nogle sygdomme lader til at gemme sig for behandlingen. Du følger planen, tager medicinen, går til kontrol – men resultatet udebliver.

En del af svaret kan ligge helt inde i cellens maskinrum, hvor de afgørende processer foregår.

Og netop her har danske forskere nu fået adgang til en ny form for indsigt, der kan ændre alt fra kræftbehandling til forståelsen af aldring.

Teknologi går helt ned i cellens mindste bevægelser

Et forskerhold ved Københavns Universitet har udviklet en metode, der gør det muligt at måle, hvordan enkelte celler producerer og nedbryder proteiner.

Læs også: Tager du Ozempic eller Wegovy? Nyt fund kobler det til op til 40 procent færre astmaanfald

Det lyder måske tørt – men det er præcis den proces, som fortæller, hvordan celler reagerer på behandling, ændrer sig med alderen, eller hvorfor nogle sygdomme ikke vil slippe kroppen.

Metoden kaldes SC-pSILAC og er banebrydende, fordi den ikke bare kan måle, hvilke proteiner der er til stede, men også hvor hurtigt de bliver omsat – altså hvor dynamiske cellerne er.

Og netop proteiners opførsel kan vise sig at være nøglen til at forstå:

  • hvorfor visse kræftceller undviger kemobehandling
  • hvordan lægemidler præcist ændrer cellers aktivitet
  • hvilke celler der reelt er aktive i en sygdom
  • hvordan aldring påvirker kroppens grundlæggende funktioner
  • hvordan medicin kan skræddersys til den enkelte patient

Kræftceller, der gemmer sig, kan nu spores

En af de mest lovende anvendelser er inden for kræftforskning. Kemoterapi virker ved at ramme celler, der deler sig hurtigt – men ikke alle kræftceller gør det.

Læs også: 8 tegn på lavt testosteron hos mænd, som let forveksles med normal aldring

Nogle lægger sig i dvale og undgår behandlingen. Det nye værktøj gør det muligt at skelne mellem disse typer og dermed målrette behandlingen bedre.

Forskerne har bl.a. testet metoden på behandling med kræftmedicinen bortezomib og opdaget nye proteinreaktioner, som man ikke tidligere har kunnet måle.

Et gennembrud for personlig medicin

Ifølge professor Jesper Velgaard Olsen, som står i spidsen for studiet, markerer teknologien et afgørende skridt i proteinforskningens udvikling.

Hvor man før har analyseret hele cellekulturer i én stor blanding, kan man nu se, hvad der sker i hver enkelt celle – og netop den viden kan være forskellen på en behandling, der virker, og én der ikke gør.

Læs også: Lader du din laptop hvile på huden? Det kan efterlade permanente mærker

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Næsten en halv million undersøgt: Mange når ikke målet for LDL-kolesterol

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tager du Ozempic eller Wegovy? Nyt fund kobler det til op til 40 procent færre astmaanfald

Ny britisk analyse af over 80.000 patientjournaler kobler semaglutid til færre lungeanfald hos astma- og KOL-patienter.

Spiser du yoghurt eller kimchi? Det kan have en overraskende effekt på dit humør

Forbindelsen mellem tarm og hjerne er reel - og gæret mad kan påvirke den.

Aminosyren i populære fokus-tilskud: Mænd med høje niveauer kan leve knap et år kortere

Genetisk analyse af 272.000 briters sundhedsdata peger på en klar kønsforskel.

8 tegn på lavt testosteron hos mænd, som let forveksles med normal aldring

Testosteron falder cirka 1 procent om året efter 30-årsalderen, men vedvarende symptomer er ikke bare aldring.

Tager du Ozempic eller Wegovy? Nyt fund kobler det til op til 40 procent færre astmaanfald

Ny britisk analyse af over 80.000 patientjournaler kobler semaglutid til færre lungeanfald hos astma- og KOL-patienter.

Spiser du yoghurt eller kimchi? Det kan have en overraskende effekt på dit humør

Forbindelsen mellem tarm og hjerne er reel - og gæret mad kan påvirke den.

Aminosyren i populære fokus-tilskud: Mænd med høje niveauer kan leve knap et år kortere

Genetisk analyse af 272.000 briters sundhedsdata peger på en klar kønsforskel.