Dansk opdagelse kan revolutionere kræftbehandling

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Danske forskere har udviklet en metode, der kan afsløre præcis hvordan medicin påvirker kræftceller – helt ned på celle-niveau.

Nogle sygdomme lader til at gemme sig for behandlingen. Du følger planen, tager medicinen, går til kontrol – men resultatet udebliver.

En del af svaret kan ligge helt inde i cellens maskinrum, hvor de afgørende processer foregår.

Og netop her har danske forskere nu fået adgang til en ny form for indsigt, der kan ændre alt fra kræftbehandling til forståelsen af aldring.

Teknologi går helt ned i cellens mindste bevægelser

Et forskerhold ved Københavns Universitet har udviklet en metode, der gør det muligt at måle, hvordan enkelte celler producerer og nedbryder proteiner.

Læs også: Sæt dine fødder op på toilettet: hvad 42 studier viser om din tarmfunktion

Det lyder måske tørt – men det er præcis den proces, som fortæller, hvordan celler reagerer på behandling, ændrer sig med alderen, eller hvorfor nogle sygdomme ikke vil slippe kroppen.

Metoden kaldes SC-pSILAC og er banebrydende, fordi den ikke bare kan måle, hvilke proteiner der er til stede, men også hvor hurtigt de bliver omsat – altså hvor dynamiske cellerne er.

Og netop proteiners opførsel kan vise sig at være nøglen til at forstå:

  • hvorfor visse kræftceller undviger kemobehandling
  • hvordan lægemidler præcist ændrer cellers aktivitet
  • hvilke celler der reelt er aktive i en sygdom
  • hvordan aldring påvirker kroppens grundlæggende funktioner
  • hvordan medicin kan skræddersys til den enkelte patient

Kræftceller, der gemmer sig, kan nu spores

En af de mest lovende anvendelser er inden for kræftforskning. Kemoterapi virker ved at ramme celler, der deler sig hurtigt – men ikke alle kræftceller gør det.

Læs også: Har dit barn fået fjernet polypper og mandler? Det kan hæve risikoen for luftvejsinfektioner

Nogle lægger sig i dvale og undgår behandlingen. Det nye værktøj gør det muligt at skelne mellem disse typer og dermed målrette behandlingen bedre.

Forskerne har bl.a. testet metoden på behandling med kræftmedicinen bortezomib og opdaget nye proteinreaktioner, som man ikke tidligere har kunnet måle.

Et gennembrud for personlig medicin

Ifølge professor Jesper Velgaard Olsen, som står i spidsen for studiet, markerer teknologien et afgørende skridt i proteinforskningens udvikling.

Hvor man før har analyseret hele cellekulturer i én stor blanding, kan man nu se, hvad der sker i hver enkelt celle – og netop den viden kan være forskellen på en behandling, der virker, og én der ikke gør.

Læs også: Nyt dobbelt-antistof mod lungekræft giver fire måneder ekstra overlevelse i stort forsøg

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: 7 advarselstegn på grå stær, verdens hyppigste årsag til nedsat syn

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sæt dine fødder op på toilettet: hvad 42 studier viser om din tarmfunktion

Toiletskamler sælger godt, men holder løftet om lettere afføring vand? En ny forskningsgennemgang har svaret.

Din søvnprofil rummer mere end timer: den kan sænke din demensrisiko med op til 25 procent

Fem søvnvaner målt sammen forudsiger demens bedre end antal timer alene.

Din kost kan være en af de stærkeste forudsigere for om du udvikler Alzheimers

Ny AI-analyse af næsten 10.000 mennesker peger på kost og tarmhelbred som centrale risikomarkører.

Bare fire ugers ændring i din kost kan sænke de biologiske tegn på aldring

Tre af fire diæter rykkede biomarkørerne. Én type gjorde næsten ingenting.

Sæt dine fødder op på toilettet: hvad 42 studier viser om din tarmfunktion

Toiletskamler sælger godt, men holder løftet om lettere afføring vand? En ny forskningsgennemgang har svaret.

Din søvnprofil rummer mere end timer: den kan sænke din demensrisiko med op til 25 procent

Fem søvnvaner målt sammen forudsiger demens bedre end antal timer alene.

Din kost kan være en af de stærkeste forudsigere for om du udvikler Alzheimers

Ny AI-analyse af næsten 10.000 mennesker peger på kost og tarmhelbred som centrale risikomarkører.