Før en ny banebrydende kræftmedicin kan blive en del af standardbehandlingen på danske hospitaler, skal den igennem en lang vurderingsproces.
Den proces har de seneste år været mere presset end nogensinde før.
I 2024 modtog Medicinrådet hele 67 ansøgninger fra medicinalvirksomheder, der ønskede at få deres lægemidler vurderet.
Af disse handlede 39 – svarende til 58 procent – om kræftmedicin. Til sammenligning modtog rådet året før kun 42 ansøgninger, hvoraf 18 drejede sig om kræftbehandling.
Læs også: Er du blevet ramt af norovirus? Her er, hvad du bør gøre
Flere lægemidler, men også mere komplekse behandlinger
Den kraftige vækst i ansøgninger hænger sammen med, at kræftbehandlinger bliver mere avancerede. Diagnostiske metoder har udviklet sig, så man i dag kan opdele en enkelt kræftform i flere forskellige undertyper.
Det betyder, at nye behandlinger bliver langt mere målrettede og skræddersyede til specifikke patientgrupper.
Samtidig er der generelt et stigende fokus på kræftområdet, både i sundhedsvæsenet og blandt medicinalvirksomhederne.
Flere virksomheder investerer massivt i forskning og udvikling, hvilket resulterer i et voksende antal nye behandlinger, der skal vurderes.
Læs også: Disse fødevarer giver ifølge læger oftest problemer med GLP-1 mediciner
Presset på Medicinrådet vokser
Med den stigende mængde ansøgninger følger også en udfordring: at behandle dem hurtigt nok. Medicinrådet har allerede forbedret deres sagsbehandlingstider og afsluttede i 2024 hele 77 anbefalinger – flere end noget tidligere år.
Af disse blev 64 procent enten anbefalet eller delvist anbefalet til patienterne.
Selvom Medicinrådet har reduceret den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 19,8 uger i 2023 til 16,9 uger i 2024, lægger den voksende mængde sager stadig et stort pres på systemet.
Kun 65 procent af ansøgningerne blev behandlet inden for de fastsatte tidsrammer på 14, 16 eller 18 uger.
Læs også: Hospicesygeplejerske deler seks tegn på, at døden er få dage væk
Flere ansøgninger i 2025 – hvad betyder det for patienter?
Forperson for Medicinrådet, Birgitte Klindt Poulsen, forventer, at antallet af ansøgninger vil stige yderligere i 2025.
Det betyder, at rådet konstant må arbejde på at optimere processerne, så de kan håndtere sagerne mere effektivt – uden at gå på kompromis med kvaliteten af vurderingerne.
Samtidig forsøger Medicinrådet at gøre det nemmere for virksomhederne at indsende komplette ansøgninger fra start, så sagsbehandlingen kan foregå hurtigere.
I sidste ende handler det om én ting: at sikre, at nye og effektive kræftbehandlinger når ud til patienterne så hurtigt som muligt, uden at der gås på kompromis med sikkerhed og kvalitet.
Læs også: Hvor tit skal du måle dit blodtryk? Her er eksperternes bedste råd
Med det stigende antal ansøgninger bliver det en stadig større udfordring, men også et vidnesbyrd om, hvor hurtigt kræftforskningen udvikler sig.
Artiklen er baseret på informationer fra Berlingske.
Læs også: Ny analyse kobler tidlig p-pille-brug til øget risiko for senere mentale problemer